Mange beboere, særligt i københavnske lejligheder, fik forbedret boligkvaliteten med nye, fabriksfremstillede badeværelser ved de store byfornyelsesprojekter i 1990’erne. Her, små 20 år efter opførelsen, er disse nye typer badeværelser i god stand med kun overfladiske småskader på fuger og fliser.
Det viser en gennemgang, som Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet København har gennemført i samarbejde med Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB) og med økonomisk støtte fra Grundejernes Investeringsfond (GI).
100 badeværelser
Renovering eller etablering af nye badeværelser med fabriksfremstillede elementer blev afprøvet ved en række byfornyelsesprojekter i perioden 1994-1998, som en del af det offentligt støttede udviklingsprogram Projekt Renovering. Badeværelserne blev udført med flere forskellige valg af materialer, både lette konstruktioner med stål og tunge konstruktioner med beton.
20 år efter har SBi’s forskere gennemgået badeværelserne, og undersøgelserne viser, at badeværelserne har klaret beboernes daglige brug og slitage godt.
”Vi har besigtiget 80 badeværelser visuelt, og alle ser rigtigt flotte ud, når man tager deres alder i betragtning. Det er kun småskader som fuger med tegn på skimmelvækst, manglende udbedring af skruehuller og enkelte revnede fliser, som vi har observeret”, fortæller forsker Martin Morelli, der har gennemført undersøgelsen sammen med seniorforsker Erik Brandt.
”Det er derfor også vores vurdering, at de gennemførte projekter alle er gode og vil kunne anvendes som baggrund for videreudvikling af tilsvarende projekter i fremtiden”, siger Martin Morelli.
Kræver højt antal
I undersøgelserne indgik også badeværelsesløsninger af nyere dato, der er udført på traditionel vis med betondæk støbt på stedet på eksisterende træbjælkelag og med vægge af skeletkonstruktioner eller porebeton.
”I dag gennemføres de fleste renoveringer af badeværelser i ældre bygninger i mindre skala og tit kun i en enkelt lejlighed. Derfor kan det bedst betale sig at udføre det på stedet. Udfordringen med de fabriksfremstillede badeværelser er, at det kræver et relativt højt antal badeværelser for, at det bliver rentabelt”, forklarer Martin Morelli om en af grundene til, at de præfabrikerede løsninger nærmest ikke anvendes mere ved renoveringsprojekter.
Supplement til SBi-anvisning 252
SBi’s undersøgelser af badeværelser er samlet i to rapporter. Den ene rapport gennemgår detaljeret undersøgelserne af, hvordan løsningerne har klaret sig i brug.
Den anden rapport er en eksempelsamling, der samler løsningerne i overskuelige tabeller med retningslinjer for anvendelsen i praksis.
”Eksempelsamlingen kan ses som supplement til de eksempler, der er anvist i SBi-anvisning 252, Vådrum, men uden at de i sig selv har samme status. Løsningerne kan bruges som inspiration i bygninger, hvor for eksempel fundamenter eller træbjælkelag ikke kan bære tunge badeværelser”, forklarer Erik Brandt.
De to rapporter har fået titlerne: SBi 2017:13, Præfabrikerede vådrum - Erfaringer med anvendelse fra 1990'erne til i dag, og SBi 2017:14, Vådrum eksempelsamling - Eksempler på præfabrikerede kabiner og elementer samt to in-situ-løsninger.
Til redaktionen
Yderligere oplysninger om undersøgelserne kan fås hos forsker Martin Morelli på tlf. 9940 2283 eller mmo@sbi.aau.dk.
Oplysninger om gennemførelsen af flere af byfornyelsesprojekterne kan fås ved henvendelse til arkitekt maa Karsten Pålsson på tlf. 2421 3681 eller kp@paalsson.dk.
Nedenstående illustrationer kan frit downloades til redaktionel brug på betingelse af kreditering som anført.
projekt renovering
I perioden 1994-1998 gennemførtes Projekt Renovering, der var et offentligt støttet udviklingsprogram inden for renoveringsbranchen, hvor fokus var på at udvikle og afprøve modeller for industrialiseret renovering og samtidig løfte boligstandarden i ældre lejligheder i blandt andet Københavns brokvarterer.Nye vådrumstyper
Projektet ’Nye vådrumstyper’ under Projekt Renovering fokuserede på badeværelser, der i større eller mindre grad var præfabrikeret. I alt blev 19 forskellige badeværelsesløsninger udviklet. Badeværelserne kan grupperes som enten lette eller tunge badeværelser med yderligere tre underinddelinger: 1) in-situ, 2) elementer og 3) kabiner. En 5-års eftersynsrapport for løsninger udført under Projekt Renovering viser, at 90 % af de badeværelsesløsninger, som oprindelig blev foreslået, også blev udført i praksis.
Billedtekst: I flere af de lette badeværelsesløsninger er der anvendt en stålmembran til at sikre vandtætheden, enten i dækkonstruktionen eller, som vist på billedet, i selve brusekabinen. (Foto: SBi).
Billedtekst: Skimmelvækst på fuger kan skyldes utilstrækkelig ventilation i kombination med, at badeværelset her er placeret midt i lejligheden, uden vinduer og mulighed for tilførsel af udeluft. (Foto: SBi).
Forsider af rapporterne, der gennemgår en række præfabrikerede badeværelsesløsninger fra 1990’erne, og kan ses som et supplement til SBi-anvisning 252, Vådrum.
Billedtekst: En lang række ældre etageboliger i særligt København fik forbedret boligkvaliteten med et nyt badeværelse gennem byfornyelsesprojekter i 1990’erne. (Foto: SBi).