Forskere på SBi ved Aalborg Universitet København har beregnet miljøpåvirkninger og ressourceforbrug som følge af byggematerialers fremstilling, transport, bortskaffelse og genanvendelse. Denne livscyklusvurdering af byggematerialer har forskerne sammenlignet med miljøpåvirkninger og ressourceforbrug som følge af energiforbruget til bygningers drift, dvs. rumopvarmning m.v.
”Sammenligningen er interessant, fordi den gældende offentlige regulering af bygningers energiforbrug alene omfatter driftsenergien, mens det energiforbrug og de miljøpåvirkninger, som er indlejret i byggematerialerne, ikke er reguleret i Bygningsreglementet eller andre offentlige forskrifter”, siger seniorforsker Harpa Birgisdottir.
Beregningerne er foretaget på seks forskellige eksempelbygninger, som overholder det gældende bygningsreglements energiramme. Alle seks beregningseksempler viser, at set over bygningens samlede levetid er de indlejrede energiforbrug og miljøpåvirkninger større end bidragene fra driftsenergiforbruget.
Global opvarmning (kg CO2-ækvivalenter/m2/år) for drift af bygningen sammenlignet med bygningens materialer.
Nye bygninger har i dag et meget lavt driftsenergiforbrug
Gennem de seneste 50 år er nyopførte bygningers behov for driftsenergi til opvarmning, ventilation og køling blevet kraftigt reduceret, fra ca. 350 kWh/m2 pr. år til ca. 40 kWh/m2 pr. år.
Udviklingen i energiforbrug til bygningsdrift siden det første bygningsreglement med energikrav i 1961.
I takt med denne udvikling tegner fremstilling, transport, bortskaffelse og genanvendelse af byggematerialer sig for en stigende andel af byggeriets samlede ressource- og miljømæssige effekter. Derfor retter opmærksomheden sig nu mod byggematerialernes indlejrede energiforbrug og miljøpåvirkninger som en mulighed for i de kommende år fortsat at øge byggesektorens bæredygtighed.
Beregningerne viser, at hvis man kan nedbringe de indlejrede energiforbrug og miljøpåvirkninger fra nyopførte boliger, kontorbygninger og kulturbygninger med fx 20 %, vil det give en reduktion på mellem 1,6 og 1,9 TWh og 0,3-0,4 mio. tons CO2-ækvivalenter om året. Dette tal kan sammenholdes med den eksisterende bygningsmasses samlede driftsenergiforbrug på 75 TWh og den tilhørende udledning af 14,6 mio. tons CO2-ækvivalenter om året.
”På den baggrund kan der være et betydeligt potentiale i at indføre en offentlig regulering af nye bygningers bæredygtighed i et livscyklusperspektiv”, konkluderer Harpa Birgisdottir.
Hun peger i den sammenhæng på forudsætningen om en konsistent metode til opgørelse af bygningers bæredygtighedsprofiler, og anfører, at den danske byggesektor gennem de seneste år er kommet tæt på at have etableret en sådan metode i form af DGNB-certificeringer samt beregningsværktøjer, der understøtter disse.
”En række forsknings- og udviklingsprojekter har frembragt og konsolideret Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens beregningsværktøj LCAbyg, som i dag repræsenterer en praktisk anvendelig, konsistent metode til opgørelse af bæredygtighedsprofiler”, bemærker Harpa Birgisdottir.
Til redaktionen: Yderligere oplysninger ved henvendelse til seniorforsker Harpa Birgisdottir, hbi@sbi.aau.dk, tlf. 5190 4845, eller forskningschef Søren Aggerholm, soa@sbi.aau.dk, tlf. 9940 2397.
------------------
Klik på billedet for at hente det i høj opløsning.
Billedtekst: ”Der kan være et betydeligt potentiale i at indføre en offentlig regulering af nye bygningers bæredygtighed i et livscyklusperspektiv”, mener seniorforsker Harpa Birgisdottir fra SBi ved Aalborg Universitet København. (Foto: Jørgen True).