- En af de helt store udfordringer man står overfor, når sådan et projekt skal sættes i gang, er at få de forskellige kulturer til at spille sammen og acceptere hinanden, siger professor Stig Munk-Nielsen fra AAU's Institut for Energiteknik, som i denne uge har haft partnerne og andre interesserede samlet til afsluttende symposium
Stig Munk-Nielsen har siden 2012 været projektansvarlig for ”Intelligent and Efficient Power Electronics” (IEPE) – et projekt med et budget på over 100 millioner kroner, der har haft fokus på at sætte fart på udviklingen inden for effektelektronik. Effektelektronik er en samlebetegnelse for, hvordan den elektriske effekt bliver styret og kontrolleret i elektriske apparater. Teknologien er en afgørende del af energiproduktionen i vindmøller og solceller, men findes i alle strømforsyninger.
Klar, parat, samarbejd
Udover Aalborg Universitet har projektet omfattet Danmarks Tekniske Universitet og Syddansk Universitet og virksomhederne KK Wind Solutions, Grundfos, CEES, Danfoss og Vestas. Projektets succes er grundlagt i en velovervejet strategi for at få forsknings- og virksomhedskulturerne til at fungere sammen.
- Fra starten var jeg meget opmærksom på at vi ikke fik skabt to siloer i projektet, hvor forskerne sad i den ene og leverede noget forskning over til virksomhederne, som så kunne stikke af med den, siger Stig Munk-Nielsen.
I stedet fokuserede han på at blande forskere og virksomhedsfolk sammen – både hierarkisk og i forhold til projektets opbygning og aktivitet.
- Virksomheder vil gerne rykke og have resultater med det samme, mens der på universiteter er en praksis for, at det som regel tager op mod et år, fra man får bevilget et projekt, og til man har fået de rigtige folk ansat. Jeg kunne ikke vente et helt år på, at vi begyndte at levere resultater, og derfor fik jeg færdiguddannede ansatte (postdocs) til at være klar fra dag ét, fortæller han.
Deltagerne i IEPE-projektet mødtes mindst to gange hvert år for at dele deres viden og nye ideer med hinanden.
- Det har været meget motiverende og engagerende, og det har kunnet aflæses i det helt overvældende aktivitetsniveau. Både med hensyn til den akademiske produktion og i arbejdet med at udvikle konkrete løsninger, siger Stig Munk-Nielsen.
Et spørgsmål om tillid
Kulturforskellene mellem projektpartnerne har ikke kun været mellem forskere og virksomheder, men også internt mellem universiteterne.
- Normalt er der jo en vis konkurrence. Både mellem de virksomheder, der er med, men så sandelig også imellem universiteterne og de enkelte forskere. Men i dette projekt har vi formået at skabe en tillid, hvor partnerne åbent har lukket op og delt deres viden med hinanden. Det er altså stort. Den tillid kan man kun bygge op, fordi man skaber nogle tætte relationer mellem partnerne og mødes ofte, siger Stig Munk-Nielsen.
Set udefra ville konkurrenceparameteret mellem virksomheder som fx Vestas og KK Wind Solutions have været en alvorlig hæmsko for vidensdelingen, men sådan har det ikke været i IEPE.
Produktivt samarbejde
På IEPE-projektets afsluttende symposium kunne Stig Munk-Nielsen derfor se tilbage på et projekt med mange resultater. I løbet af fem år har de ti tilknyttede ph.d.-studerende og forskere produceret 136 akademiske publikationer.
Samtidig har IEPE været med til at udvikle en stor mængde konkrete teknologidemonstratorer til bl.a. vindmølle- og solcelleindustrien. En ph.d.-studerende fra DTU, der har været tilknyttet IEPE, har brugt projektet som springbræt til at etablere virksomheden Nordic Power Converters med ti ansatte, der producerer strømforsyninger.
Ved afslutningssymposiet var Institut for Energitekniks kantine omdannet til en regulær messehal for at få plads til at vise de mange nye teknologidemonstratorer og produkter, der udspringer af projektet.
- Vi har haft syv stande til det hardware, der er bygget op. Det har jeg aldrig før hørt om som resultat af sådan et forskningsprojekt. Det er fordi, vi både har haft fokus på at vi skulle lave forskningsartikler, men lige så meget at der skulle komme konkret hardware ud af det, som virksomhederne kan bruge til noget.
FAKTA
- Løsningerne, der er udviklet i IEPE-projektet, kan bl.a. bruges til højere effektivitet i vindmøller, overvågning af transistorer, mindre og mere effektive strømforsyninger og test af elektriske komponenter.
- IEPE-projektet er støttet af Innovationsfonden.
- Læs mere om IEPE på projektets hjemmeside.
