Grøn strøm er godt. Det er langt de fleste enige om. Alligevel kan netop vindmøller og solceller give de ansvarlige på elværkerne grå hår i hovedet, fordi de ikke længere har fuldstændig styr på forholdet mellem produktion og forbrug. Det skal RemoteGRID-projektet på AAU hjælpe med at råde bod på.
Strøm i begge retninger
Da elnettet i sin tid blev etableret, var det baseret på strøm i én retning, nemlig fra elværk og ud til forbrugere. Nu løber strømmen begge veje. Med husstandsvindmøller og solceller på tagene er elforbrugerne nemlig også blevet producenter – de lægger el ind i nettet, og det er en stor udfordring for elselskaberne. Fysikkens love er sådan indrettet, at strøm, der produceres, skal anvendes her og nu. Ellers finder den selv en vej ud, der kan give store problemer. Rasmus Løvenstein Olsen, som er lektor på Institut for Elektroniske Systemer på AAU og teknisk projektleder i RemoteGRID, illustrerer det med et eksempel:
– Et skrækscenarie er et byområde med meget solenergi. Alle tager på arbejde, solen skinner, så der bliver produceret en masse dejlig, grøn strøm, men den bliver ikke brugt. Så kan man risikere, at der kommer overspændinger eller alt for store variationer i spændingen, fordi kabler og andet udstyr i området ikke er gearet til den store mængde.
Behov for øjebliksbilleder
Peter Melgaard er teknisk chef hos Thy-Mors Energi. Han fortæller, at man endnu ikke har oplevet store problemer, men han frygter, at det vil ske. Primært fordi produktionen af grøn strøm er stigende.
– Vores udfordring er, at vi ikke kan få et øjebliksbillede af elnettet. Vi ved med andre ord ikke, hvordan nettet har det og dermed ikke hvor, hvornår og hvordan vi bør sætte ind, siger han.
Mulige løsninger kan være nedgravning af kraftigere kabler, anvendelse af overskudsstrøm til regulering af varmepumper, opladning af elbiler eller andet, men det første skridt er altså at kende status quo.
Udnyttelse af eksisterende målere
For at få mulighed for at tilegne sig viden om elnettets tilstand, kontaktede Peter Melgaard Aalborg Universitet, og RemoteGRID-projektet blev søsat. Udgangspunktet er at gøre brug af Kamstrups målere, de såkaldte smartmetre, som i øjeblikket installeres i husstande over hele landet.
– Som det er nu, bruges smartmetrene kun til at aflæse forbrug og sende en regning, men potentialet er langt større. Så tanken er, at den avancerede teknik, der på forhånd er tænkt ind i målerne, skal bruges til at skaffe et billede af, hvad der foregår i elnettet, siger Rasmus Løvenstein Olsen.
Det kræver dog, at der kan sendes store mængder data igennem Kamstrups kommunikationsnetværk, hvilket ikke er muligt i dag.
– En af årsagerne er, at det kører på en meget lav radiofrekvens. Målerne skal potentielt dække meget store områder, og nogle gange er smartmetrene installeret i væggen nede i kælderen under noget beton, hvilket giver en meget dårlig dækning og dermed udfordringer i forhold til at give et status quo-billede af elnettet. Og det er her, vi som universitet kommer ind i billedet, så vi i samarbejde med Kamstrup kan hjælpe med at løse Thy-Mors Energis udfordringer, forklarer Rasmus Løvenstein Olsen.
Mere specifikt ser han og kollegerne fra AAU på optimering af de dataprotokoller, der anvendes i kommunikationsnetværket, og den effektivisering af datahåndtering fra måler til slutbruger, der skal til for at give et brugbart billede af elnettet.
Peter Melgaard er meget glad for samarbejdet med Aalborg Universitet.
– Det giver sparring på et højt fagligt niveau. De kan en masse ting, vi bestemt ikke kan, og til gengæld ved vi rigtig meget om at drive elforsyning. Det er den helt rigtige grobund for et godt samarbejde.
Kontakt
Rasmus Løvenstein Olsen, lektor på Institut for Elektroniske Systemer på AAU og teknisk projektleder i RemoteGRID, rlo@es.aau.dk, +45 99 40 75 33
Peter Melgaard, teknisk chef, Thy-Mors Energi, pkm@thymors.dk, +45 72 19 89 11
Nelly Sander, pressekontakt, AAU, nsa@adm.aa.dk, +45 99 40 20 18