”Vi har ikke set nogen sammenhæng mellem lufttæthed og ventilation”, siger seniorforsker Lone Hedegaard Mortensen, og fortsætter:
”Tværtimod er det ikke ualmindeligt at se bygninger, som er meget utætte, samtidig med at vi måler et lavt luftskifte”.
Vigtigt at bygninger er lufttætte
Lufttætheden af en bygning har afgørende betydning for varmeforbruget. Hvis bygningen er utæt, vil den varme luft inden døre lettere slippe ud, og derudover vil beboerne ofte opleve trækgener.
Særligt hvis man har mekanisk ventilation med varmegenvinding, er det vigtigt, at bygningen er lufttæt, sådan at luftskiftet sker gennem ventilationssystemets varmeveksler.
SBi’s målinger har vist, at lufttætheden i de undersøgte bygninger varierer fra 1,1 til 7,8 l/sm², mens udelufttilførslen varierer fra 0,1 til 0,5 l/sm². Men på trods af disse meget store forskelle er der altså ingen sammenhæng mellem lufttæthed og ventilation.
”Forklaringen kan være, at ventilationen først og fremmest bestemmes af beboernes adfærd. Nogle lufter flittigt ud, mens andre holder boligen tillukket, og det er mere afgørende for luftskiftet end utætheder”, siger Lone Hedegaard Mortensen, der dog understreger, at beboernes adfærd ikke er blevet undersøgt i denne sammenhæng.
FAKTABOKS: Her er de typiske utætheder
Ud over at måle lufttæthed og luftskifte har SBi også fundet frem til, hvor de største utætheder er i de undersøgte enfamiliehuse:
- Etageadskillelse mod kælder eller krybekælder, hvis huset har en sådan
- Samlinger mod loftet
- Blændpartier til udluftning, hvis huset har sådanne
- Døre og vinduer, særligt ved fuger mellem mur og karm
- Gennembrydninger af dampspærrer i loftet
- Installationsgennemføringer
Læs mere
Læs mere om undersøgelsen i SBi's rapport 'Lufttæthed og luftskifte i eksisterende enfamiliehuse'.