Tænker du over, hvad klokken er, når du tænder din opvaskemaskine? Og er det vigtigt for dig, at der er præcist 21 grader i stuen, eller er 20 eller 22 lige så godt? Som elnettet fungerer i dag, vil vi som samfund skulle bruge milliarder af kroner på at udskifte kobberkabler og andre komponenter, hvis nettet skal følge med efterspørgslen på strøm til det hastigt voksende antal elbiler og varmepumper.
Men hvis både privatforbrugere og industrien kan tage stilling til, hvordan de bruger strøm, kan vi komme et godt stykke af vejen. Det er baggrunden for det europæiske forskningsprojekt FEVER, hvor en række forskere fra Institut for Datalogi på Aalborg Universitet deltager. Målet med projektet er at understøtte udviklingen af et fleksibelt energiforbrug i distributionsnettet.
Torben Bach Pedersen er professor ved Institut for Datalogi og deltager i projektet, der har 16 partnere fra otte lande og et budget på knap 75 mio. kroner. FEVER er en fortsættelse af tidligere projekter, heriblandt det netop afsluttede GOFLEX, der også har handlet om, hvordan vi muliggør den grønne omstilling ved at bruge vedvarende energi, når det er bedst og billigst.
- Tidligere har vi skruet op og ned for kraftværkerne, når der var behov for mere eller mindre strøm. Men i dag kommer langt mere af energien nede fra distributionsnettet – fra vedvarende energikilder som solceller, varmepumper og vindmøller. Så hele opgaven går i bund og grund ud på at balancere forbrug og produktion, så vi undgår flaskehalse og bruger strømmen, når den er der, siger Torben Bach Pedersen.
Fleksibilitet kommer i mange former
I GOFLEX-projektet har forskerne på Aalborg Universitet arbejdet med konceptet FlexOffer – et koncept, der kan modellere energibehov og fleksibilitet i specifikke processer og apparater.
- Vi har indsamlet data om forbrug og kapacitet i hele netværket. Hvor meget skal der bruges på at holde et hus varmt? Hvad med et rensningsanlæg? Med den viden kan vi samle, analysere, styre og udtrække fleksibilitet. Det gør det muligt at lave en eller flere ”klumper” af fleksibilitet, som så kan sælges til operatøren af distributionsnettet, som dermed aflastes, siger Torben Bach Pedersen og forklarer konceptet med et eksempel:
- Som forbruger kan du sælge retten til at bestemme, hvornår din strøm skal bruges. Lad os sige, at du kommer hjem kl. 17, og at din elbil skal være opladet kl. 06 næste morgen. Vores intelligente energistyring laver så en udregning baseret på forudsigelser af vejr, elpriser og andre forbrugeres behov, der gør, at opladningen begynder kl. 03. Når du som forbruger tilkendegiver, at du er fleksibel, bliver du belønnet, og du aflaster elnettet – til gavn for både samfundet og miljøet.
Større fokus på handel med fleksibilitet
I GOFLEX-projektet er FlexOffer-konceptet blevet afprøvet i en række europæiske lande. Eksempelvis i den tyske by Wunsiedel, der trods sine kun 20.000 indbyggere har udviklet sig til en af de mest innovative energiregioner i Europa. Byen har som mål at blive 100 procent selvforsynende med vedvarende energi og har i projektet bidraget til at demonstrere, hvordan man kan styre et decentraliseret energisystem med deltagelse af både private og kommercielle forbrugere og leverandører.
I det nye FEVER-projekt, der tæller en lang række af de samme partnere, vil der være endnu mere fokus på handelsdelen og på, hvordan handlen med fleksibilitet kan inddrages på de eksisterende elmarkeder.
- Vi fortsætter med en række demonstrationsbyer. Men man kan sige, at nu har vi udviklet og afprøvet en platform, og nu skal vi have det til at spille op ad i systemet på et nationalt niveau, så vi virkelig får aflastet både distributions- og transmissionsnettet, forklarer Torben Bach Pedersen.
I projektet vil partnerne for eksempel handle med fleksibilitet på den græske elbørs. Store klumper af fleksibilitet kan handles direkte, mens man kan inddrage såkaldte fleksibilitetsaggregatorer, der puljer mindre klumper fleksibilitet fra kunder og omsætter til reel værdi på elmarkedet. Virksomheden FlexShape, der er et spin-out fra Institut for Datalogi, er specialiseret i denne teknologi.
En af partnerne i projektet, IBM, vil også arbejde på at udvikle en peer-to-peer markedsplads, hvor folk kan handle energi med hinanden: hvis du har solstrøm, du ikke bruger, kan du sælge det til din nabo:
- Det er smart, for så skal strømmen ikke løbe ret langt i kablerne; hvis det bliver brugt lokalt, bliver nettet ikke overbelastet. Så vi har hele systemet med fra forbruger til nationalt plan; det er unikt, siger Torben Bach Pedersen.
Det kræver nudging
Selvom forbrugerne i fremtidens energisystem får en mere aktiv rolle som både brugere og leverandører af strøm, er det ifølge Torben Bach Pedersen vigtigt at have in mente, at en stor del af systemet skal være automatisk. Forbrugerne skal ikke til at tænke over, hvornår det blæser. Men de skal tænke over, hvor fleksible de er i deres rutiner:
- Det kræver helt sikkert lidt nudging. Både husholdninger og virksomheder skal være mere opmærksomme på et overordnet plan. F.eks. kan man via en app angive, hvor varmt det behøver at være i ens hus. Jo større temperaturspænd, jo mere kan vi lege med huset, jo mere kan du støtte den grønne omstilling, og jo mere bliver du belønnet. Du skal forholde dig til, hvad et godt interval er. Så kan du rette det til, så ofte du vil. Men du skal ikke selv til at skrue op og ned for radiatoren.
Om projektet |
Projektet Flexible Energy Production, Demand and Storage-based Virtual Power Plants for Electricity Markets and Resilient DSO Operation (FEVER) har et budget på knap 75 kio. kroner, hvoraf godt 58 mio. kroner er finansieret af EU’s Horizon 2020- støtteprogram. Fra Institut for Datalogi deltager forskere fra: Center for Data-intensive Systemer (Daisy), Center for Indlejrede Software Systemer (CISS) og Human-Centered Computing (HCC). Projektet ledes af Intracom Telecom (Grækenland). Det treårige projekt GOFLEX (Generalized Operational FLEXibility for Integrating Renewables in the Distribution Grid) sluttede i februar 2020. Projektet havde et samlet budget på 83,6 mio. kroner, hvoraf EU har bidraget med 65,8 mio. kroner fra HORIZON 2020-programmet. Slutreviewet blev overstået med stor succes 1. april 2020. Mere information: KONTAKTProfessor Torben Bach Pedersen, Center for Data-intensive Systemer (Daisy), Institut for Datalogi, Aalborg Universitet Lektor Arne Skou, Center for Indlejrede Software Systemer (CISS), Institut for Datalogi, Aalborg Universitet Presse: Nina Hermansen |