nyhed

Hvor meget CO2 kan man potentielt spare ved at genanvende byggematerialer?

Hvor meget CO2 kan man potentielt spare ved at genanvende byggematerialer?

Ny rapport fra SBi, der er en del af BUILD på Aalborg Universitet, sætter tal på den potentielle besparelse. I rapporten - Livscyklusvurdering for cirkulære løsninger med fokus på klimapåvirkning - har forskningsgruppen for Bygningers Bæredygtighed på BUILD gennemgået en lang række af materialer og beregnet miljøbelastningen på henholdsvis nye og genanvendte.

– Der er ret stor fokus på at finde løsninger til, hvorledes byggeriets klimaaftryk kan reduceres. Cirkulær økonomi er en af de fremgangsmåder, der fremhæves som løsningsforslag. Men hvor meget betyder det? Her har der manglet beregninger og data som kan belyse det, siger seniorforsker på BUILD Harpa Birgisdottir, som er en af forfatterne bag rapporten.

Potentialet varierer meget i de forskellige cirkulære løsninger som undersøges i rapporten. Et eksempel fra rapporten viser forskellen på klimaaftrykket fra konventionel murværk, som efter endt brugsfase bliver knust og genanvendt til ubundet bærelag (erstatter stabilgrus) og vejfyld i forhold til murværk af genbrugsmursten. Den samlede klimapåvirkning for 1 m2 konventionelt murværk er fundet til 64,11 kg CO2-eq, hvorimod den samlede klimapåvirkning for 1 m2 murværk af genbrugsmursten er fundet til 14,34 kg CO2-eq. Her har vi en samlet klimamæssig besparelse på 76,9%, hvis man vælger det cirkulære scenarie i stedet for det konventionelle.

– Denne rapport er et vigtigt skridt på vejen, da man her får et godt overblik over cirkulære byggematerialers potentiale i forhold til at reducere klimapåvirkningen. Formålet med projektet var at lave en forundersøgelse, som gav indikation for, hvilket klimamæssigt potentiale, der var i forskellige cirkulære løsninger. En væsentlig faktor, som ikke har indgået i forundersøgelsen er vurdering af levetider, holdbarhed og vedligeholdelsesbehov for de cirkulære løsninger, siger seniorforsker på BUILD Harpa Birgisdottir.

Rapporten vil være en støtte for både bygherrer og rådgivere, der ønsker at reducere klimapåvirkningen fra deres byggeri, da den giver et godt overblik over de forskellige byggematerialers klimapåvirkning.

Hent rapporten her: Livscyklusvurdering for cirkulære løsninger med fokus på klimapåvirkning.

Der er lavet beregninger på følgende byggematerialer: murværk, beton, stål, træ, gipsplader, vinduer, tagsten, ventilationsrør, aluminiumsplader, døre og tagpap. Beregninger viser de forskellige materialers miljøpåvirkning.

Rapporten er fagfællebedømt af Professor mso Morten Birkved fra Syddansk Universitet og er udarbejdet af en række forskere fra Forskningsgruppen for Bygningers Bæredygtighed:

  • Camilla Marlene Ernst Andersen, videnskabelig assistent
  • Freja Nygaard Rasmussen, konsulent
  • Regitze Kjær Zimmermann, videnskabelig assistent
  • Kai Kanafani, forsker
  • Harpa Birgisdottir, forskningsgruppeleder og seniorforsker

Kontakter

Harpa Birgisdottir, seniorforsker, BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet,
+45 5190 4845
hbi@build.aau.dk

Lise Jacobsen, byggefaglig kommunikationskonsulent, BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet,
+45 6196 7410
ljac@build.aau.dk

Illustrationer til download

Cirkulær illustration af genbrug af bygningsdele. Illustration: Michael ulf Bech

Livscyklusvurderinger anvendes til at analysere miljøpåvirkningen fra produkter set over hele livscyklussen. For en bygning omfatter dette typisk produktion af byggevarer, transport og energi til opførsel af bygningen, energi- og materialeforbruget gennem bygningens brugsfase samt bortskaffelse og mulighed for genanvendelse af materialerne ved endt levetid. Illustration: Michael Ulf Bech.

 

Knækkede betonfliser. Foto: Simon Lei Fredslund

Det er muligt at genbruge og genanvende affaldsmaterialer fra nedrevne bygninger til nye formål i forsøget på at reducere miljøpåvirkningen fra bygninger. Dette kan for eksempel gøres ved at nedknuse gammelt beton og anvende det som tilslag i ny beton. Foto: Simon Lei Fredslund