De danske skoleelever er generelt glade for at gå i skole, men deres interesse for det faglige indhold er faldet siden 2015, især når det kommer til naturfagene. Det viser Program for Læringsledelse – et omfattende skole- og kompetenceudviklingsprogram fra Aalborg Universitet (AAU) og Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK). Samtidig viser de meget omfattende data, som er indsamlet i løbet af programperioden, at kompetenceudvikling er et vigtigt element, når den danske folkeskole skal styrkes.
- Vi kan konstatere, at der er en klar sammenhæng mellem lærersamarbejde og lærernes oplevelse af at være kompetente lærere. Lærere, der samarbejder meget, vurderer således egne kompetencer mere positivt end lærere, som samarbejder mindre. Samtidig kan vi se, at når lærerne oplever sig som kompetente, så er de mere tilfredse med at være lærere på deres skole. Selvom den gennemførte kompetenceudvikling i projektet – naturligt nok – endnu ikke kan måles direkte på elevernes læring og trivsel – det tager en vis tid – så kan vi allerede nu se, at samarbejdet er blevet styrket både mellem skoler og forvaltninger og lærerne imellem, siger Annette Lorentsen, der er programleder og professor MSO på Institut for Kultur og Læring på AAU.
Lærerne er blevet bedre til at samarbejde
I programperioden er der tre gange gennemført en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt elever, lærere og pædagoger, forældre og skoleledelse. Undersøgelserne sætter bl.a. fokus på elevernes trivsel og læring samt lærernes samarbejde. Kortlægningen er omsat til forskningsbaserede læringsrapporter, som skolerne har brugt i udviklingen af undervisningen. Forskningen er med andre ord kommet ind i klasselokalerne for at understøtte og styrke lærernes og pædagogernes professionelle dømmekraft.
- Gennem fælles kompetenceudvikling om pædagogiske og didaktiske temaer knyttet op på data, kan vi se, at medarbejderne over en bred kam oplever en positiv udvikling i deres kompetencer i forhold til samarbejdet om eleverne. Samtidig har udviklingsarbejdet og kompetenceforløbene for både pædagogiske medarbejdere, ledelser, teamkoordinatorer og ressourcepersoner bidraget med ny viden, der kommer til at gøre en reel forskel, når det handler om udviklingen af den danske folkeskole, siger Susanne Harder, der er chefkonsulent på skole- og dagtilbudsområdet hos COK.
Skoleudvikling er en fælles opgave
Den løbende dataindsamling i Program for Læringsledelse viser, at det er meget forskelligt, hvordan de enkelte kommuner og skoler har arbejdet med både kompetenceudvikling og brugen af de indsamlede data. Nogle kommuner og skoler er nået langt med udviklingsarbejdet, mens andre kommuner har længere vej at gå.
- Programmet viser med al tydelighed, at skoleudvikling er en fælles opgave, hvor alle, der har en rolle i skolens kerneopgave, skal inddrages og arbejde sammen. Samtidig har vi set, hvordan den kompetenceudvikling, der ofte vil være en del af skoleudviklingen, skal skræddersyes til den enkelte kommune og til den enkelte skole, så den let kan relateres til den virkelighed, der gælder der, og omsættes til ny praksis blandt både ledere og medarbejdere, siger Susanne Harder.
Fælles om folkeskolen med eleverne i centrum
Holbæk Kommune er en af de 13 kommuner, der har deltaget i Program for Læringsledelse. Kommunens chef for Læring og Trivsel, Julie Becher, har været en del af Program for Læringsledelses styregruppe. Hun fortæller:
- For os som skolevæsen har deltagelse i programmet betydet, at vi er kommet et langt skridt videre i arbejdet med anvendelse af forskningsbaseret viden i skolen. Skolerne er blevet gode til at kombinere mange forskellige data med erfaringer fra praksis – og får dermed ny indsigt i både det, som går godt på skolen, og det som kan forbedres. Det betyder, at lærere og pædagoger sammen med skolens ledere kan stå med fast grund under fødderne, når de planlægger, afvikler og evaluerer nye, konkrete indsatser i klasserummene, som udvikler elevernes læring og trivsel. Det er jo dét, det hele handler om.
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har undervejs i programperioden gennemført tre evalueringer af Program for Læringsledelse. Den afsluttende rapport viser, at der i programperioden er sat god gang i en udvikling mod en mere datainformeret tilgang til skoleudvikling.
- Program for Læringsledelse har givet os en bred viden om udviklingen i den danske folkeskole og et solidt udgangspunkt for den fortsatte skoleudvikling i de danske kommuner. Vi kan konstatere, at den indsamlede data er blevet en integreret del af arbejdet ude på skolerne, og at kompetenceudviklingen af både lærere, skoleledere og nøglepersoner i skoleforvaltningen er både vigtigt og velkommen, når der skal skabes udvikling på skolerne, siger Annette Lorentsen og tilføjer, at universitetet planlægger at lave flere analyser på baggrund af projektets store datamateriale.
Kontakt:
- Annette Lorentsen, programleder og professor MSO ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet, tlf. 3057 2257 og mail: alo@hum.aau.dk.
- Susanne Harder, chefkonsulent, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, tlf. 8779 6307 og mail: sha@cok.dk.
- Julie Becher, chef for Læring og Trivsel i Holbæk Kommune og medlem af Program for Læringsledelses styregruppe, tlf. 7236 6294, mail: jube@holb.dk.
- Lea Laursen Pasgaard, journalist ved AAU Kommunikation, tlf. 20 94 34 19, mail: llp@adm.aau.dk
Fakta: Om Program for Læringsledelse
- Programmet har været et tæt samarbejde mellem 13 danske kommuners skolechefer og forvaltningsansatte, skoleledelser, lærere og pædagoger ved disse kommuners ca. 240 skoler, forskere ved Aalborg Universitets Institut for Kultur og Læring samt COK – Center for Offentlig Kompetenceudvikling.
- De 13 deltagende kommuner er: Holbæk, Haderslev, Svendborg, Thisted, Vesthimmerland, Billund, Roskilde, Fredericia, Horsens, Nordfyn, Frederikssund, Hedensted og Kolding. I alt har 74.000 folkeskoleelever og godt 9.000 lærere, pædagoger og skoleledere deltaget i programmet.
- Spørgeskemaundersøgelserne i 2015, 2017 og 2019 er designet af professor Thomas Nordahl fra Høgskolen i Innlandet i Norge. Dataanalyserne og præsentationen af disse i læringsrapporter her i 2020 har lektor Lars Bang Jensen fra AAU stået i spidsen for. Samlet er der blevet indsamlet godt en halv million spørgeskemabesvarelser fra elever, forældre, lærere/pædagoger og skoleledelser.
- Som et centralt led i programmet er der gennemført en række forskellige kompetenceudviklingsaktiviteter, herunder en række kompetencepakker med teambaseret kompetenceudvikling af lærere og pædagoger. Kompetencepakkerne består af tekstmateriale, video, slides og arbejdsspørgsmål, som lærere og pædagoger arbejder med i deres teams.
- Programmet er gennemført med støtte fra A.P. Møller Fonden.
Foto: Colourbox