Grønland spiller en unik og central rolle i det globale klimasystem og dækker samtidig alle eksisterende klimagradienter i Arktis. Det er derfor afgørende for hele kloden at forstå de forandringer, der sker i Grønland, for bedre at kunne forudsige effekten af de globale klimaforandringer.
Et nyt forskningssamarbejde der løber frem til udgangen af 2025 og involverer flerearktiske aktører i rigsfællesskabet, har set dagens lys. Under navnet GIOS, der står for Greenland Integrated Observatory System, skal forskere fra blandt andre Aalborg Universitet indsamle data med målinger af ændringer i luft, is, land og hav i Arktis. Det storstilede projekt er støttet af Uddannelses- og Forskningsministeriet med 37 millioner kroner.
- Vi er på Aalborg Universitet optaget af, at vi med vores forskning kan skabe ny viden om de klimaforandringer, verden står over for. Den ny viden, vi er med til at tilvejebringe via GIOS-projektet vil gøre os i stand til på tværs af fagsektorer at finde fremtidens løsninger på problemerne. Det er derfor med stor glæde og faglige forventninger, at vi er en del af den koordinerede indsats i GIOS, udtaler Mogens Rysholt Poulsen, dekan for Det Ingeniør- og naturvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet.
Vil styrke internationalt samspil
Projektets budget er i alt på ca. 80 millioner kroner. Det fælles projekt er en forlængelse af det såkaldte Hindsgavl-initiativ, hvor rigsfællesskabets arktiske aktører gennem de seneste otte år har drøftet nødvendigheden af at kombinere ekspertisen på tværs af alle institutioner for at kunne beskrive mekanismerne bag klimaforandringerne i Arktis og for at kunne styrke samspillet med internationale samarbejdspartnere.
Automatiserede målestationer
GIOS udvikler og udsætter et net af automatiserede målestationer i og omkring Grønland. Der er tale om måleudstyr, der måler forhold i atmosfæren, på indlandsisen, på land, i søer, floder og fjorde ligesom profilerende målebøjer måler på fysiske, kemiske og biologiske forhold i havet. Flybårne sensorer registrerer snedybder og tykkelse af havis og supplerer faste vejstationer, der bl.a. måler meteorologiske og geomagnetiske forhold samt atmosfærens indhold af drivhusgasser.
Temperaturfølsomhed er afgørende
Aalborg Universitet vil med samarbejdspartnere bidrage til at udvikle infrastrukturen i det sydlige Grønland, som vil betyde, at forskere bedre kan undersøge temperaturfølsomheden hos blandt andre insekter, og hvordan klimaændringer vil påvirke dyre- og plantelivet. Autonome driftsmåleenheder i sammenlignelige vegetationstyper vil blive indsat for at foretage kontinuerlige målinger af nøgleklimaet fra Villum Research Station i nord, over Zackenberg i øst og til Upernaviarsuq-området i syd.
- Den nye (GIOS) infrastruktur i Sydgrønland vil bl.a. gøre det muligt for forskere at udføre laboratoriekontrollerede eksperimenter relateret til klimaændringer og økosystemændringer, der kan hjælpe os med at forstå hvordan de igangværende ændringer i og omkring Grønland påvirker leveforholdene for dyr og planter (og lokalbefolkningen), samt skabe rammerne for samarbejdsprojekter på tværs af faggrene, udtaler Simon Bahrndorff, der er lektor ved Institut for Kemi og Biovidenskab og deltager i GIOS-projektet.
Alle spillere med på holdet
GIOS samarbejdet omfatter Grønlands Naturinstitut, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, GEUS, ASIAQ Greenland Survey, DMI, Arktisk kommando, Syddansk Universitet, Grønlands Nationalmuseum & Arkiv, Nationalmuseet, Grønlands Universitet, Havstoven på Færøerne og Aalborg Universitet.
Yderligere oplysninger:
Lektor Simon Bahrndorff, Institut for Kemi og Biovidenskab, sektion for Biologi og Miljøteknologi
Tlf.: 9940 3615
Mail: sba@bio.aau.dk