FORSKNING SKAL AFKLARE FOREKOMST OG SKÆBNE AF MIKROPLAST I VORES HAVMILJØ

FORSKNING SKAL AFKLARE FOREKOMST OG SKÆBNE AF MIKROPLAST I VORES HAVMILJØ

Forurening med plastik i verdenshavene er et af de hurtigst voksende miljøproblemer i vor tid. En international forskningsgruppe fra BUILD på AAU vil afdække problemet på en af danmarkshistoriens store ekspeditioner. Målet er at skaffe data og skabe klarhed, så beslutningstagere kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag.

Mellem 60 og 80 procent af havenes affald består af plastik. Det betyder, at 4-12 millioner ton plastik hvert år ender i verdenshavene. Makroplast der bliver smidt i havet bliver langsomt brudt ned til mikroplast, der kan optages af dyr og herved måske påvirke havenes økosystemer.

Men hvor i dybet ender den nærmest usynlige mikroplast? Og hvad er årsagen til problemets omfang? Det undersøger en af danmarkshistoriens store tværfaglige ekspedition i de danske farvande under forskningscenteret MarinePlastic, financieret af VELUX Fonden og ledet af professor Jes Vollertsen fra BUILD på Aalborg Universitet.

- Samfundets store miljømæssige problemer skal løses på baggrund af viden. At få viden om mikroplastens oprindelse, omfang og betydning kræver et særligt tværfagligt forskningsteam, der kan kombinere teori, praksis og teknisk formåen. Med VELUX Centeret MarinePlastic forventer vi at kunne bidrage til, at beslutningstagerne i fremtiden kan træffe oplyste beslutninger om, hvordan vi håndterer mikroplastproblemet, siger professor på Instituttet BUILD, Jes Vollertsen.

Ekspedition sker i samarbejde med forskere fra Roskilde Universitet, Aarhus Universitet, DTU, og Nationalmuseet. I en uge har forskerne taget prøver i de danske farvande for at kortlægge forekomsten af mikroplast og dens videre skæbne i det danske havmiljø. Forskergruppen er nu i gang med at analysere prøverne, og de første resultater vil vise sig i foråret 2021.

FAKTA FREM FOR MYTER

Forurening med plastik har i tidens løb været genstand for mange skrækhistorier i medierne. Nogle velbegrundede, andre ikke. Det er forskernes opgave at kvantificere og kvalificere problemets omfang, så viden og ikke myter danner grundlag for fremtidige beslutninger. En betydelig mængde data er derfor bragt med forskerne hjem efter den ambitiøse ekspedition. Når data er analyseret, vil det være muligt for forskergruppen at bidrage med viden om, hvor mikroplasten findes, hvor den sandsynligvis kommer fra, og hvor den ender - og hvad det betyder for livet i de danske farvande. Det giver ifølge Jes Vollertsen et vidensbaseret grundlag for, at der kan træffes beslutninger om, hvor der egentlig skal sættes ind, når forureningsproblemet skal håndteres:

- Mikroplast er et myteomspundet emne med mange skrækhistorier. Nogle mere rigtige end andre. For eksempel er der stort set ikke mikroplast i postevand, mens der er en hel del i flaskevand, sodavand og den slags. Renseanlæg er heller ikke store udledere af mikroplast, men derimod er affald vi smider i naturen en væsentlig kilde. Mikroplast i havene er grundlæggende set et resultat af et større problem, der handler om overforbrug. Det handler i virkeligheden om bæredygtighed og ikke mindst vores forbrug og hensyn til ressourcerne. Videnskaben skal vise, hvad der er myter, og hvad der er fakta.
 

vIDEO

 

FAKTA

HVAD ER MIKROPLAST?

Et af de store spørgsmål for forskerne er at definere, hvad mikroplast reelt er, og hvor den kommer fra. Mikroplast er i forskerkredse defineret som plaststykker på under 5 millimeter med en høj andel af plastik. Definitionen er historisk bestemt og konstant genstand for diskussion.

HVOR KOMMER MIKROPLASTEN FRA?

En væsentlig del af miljøbelastningen med mikroplast kommer fra landbaserede kilder fx henkastet affald, som formodes at være en af de største kilder til mikroplast i havene. Omfanget af henkastet affald er ikke kvantificeret, så det vides ikke eksakt, hvor stort omfanget er. Bildæk er endvidere en stor kilde til mikroplast i Danmark.

HVOR ENDER MIKROPLASTEN HENNE?

Det er almindeligt kendt, at mikroplasten ender i naturen med konsekvenser for dyrelivet og det maritime liv. Men faktisk indånder vi også mikroplast. Vores tøj og gardiner og andre typer af produkter, der er baseret på fx polyester og nylon, udleder mikroplast. Faktisk indånder vi konstant plastik gennem støv, når vi opholder os indendørs. Det sætter sig i vores øvre lunger, og typisk hoster vi det ud, eller det kommer ud via afføring.

 

LÆS MERE

Læs mere om forskningscenteret Marine Plastic: https://www.marineplastic.dk/

Læs reportage fra ekspeditionen i Politiken (betalingsmur): https://politiken.dk/viden/Viden/art7967107/Jagten-p%C3%A5-det-forsvundne-plastik

Hør professor Jes Vollertsen fortælle om projektet i P1 Morgen på DR radio (28. nov. 2020): https://www.dr.dk/radio/p1/p1-morgen/p1-morgen-2020-11-28/00:41:42