Hvordan kan det tværfaglige samarbejde i byggebranchen optimeres?

Hvordan kan det tværfaglige samarbejde i byggebranchen optimeres?

Det er der forskellige bud på i den nye antologi "Byg bro" fra BUILD, Aalborg Universitet. "Byg bro" fokuserer på, hvilken viden, der er relevant for den reflekterende praktiker, og om der er brug for at udvikle nye samarbejdsformer for at opnå bedre resultater i byggeprocesser.

Byg bro består af 14 indlæg fra tre dialogkonferencer, hvor forskere og praktikere fra forskellige dele af byggesektoren drøftede mulighederne for at optimere tværfagligheden i det byggede miljø.

Baggrunden for dialogkonferencerne er, at kompleksiteten i byggeriet er steget markant inden for de sidste år, hvilket har øget behovet for tværfaglighed, da udfordringerne ofte skal løses imellem faglige skel.

I Byg bro er der både bud på løsninger og beskrivelser af faldgrubber i byggeprocesser. Indlæggene spænder vidt – fra Kit Bos´ tekst ´Byggeprojekternes uformelle magtstrukturer i det tværfaglige samarbejde´, der blandt andet beskriver faldgrubberne ved svag projektledelse til Torben Vangs tekst ´Bedre samarbejde – optimale processer hele vejen´, der kan bruges som tjekliste ved opstart af komplicerede byggeprocesser med mange samarbejdspartnere.

Antologien kan læses som et sammenhængende værk eller bruges som opslagsværk til inspiration.

Bidragsydere

  • Niels Albertsen, cand.scient.pol, professor emeritus ved Arkitektskolen Aarhus.
  • Hans Thor Andersen, dr.scient, forskningschef BUILD, AAU.
  • Kit Bos, tilgængelighedsauditør Aalborg Kommune.
  • Stephen Dobson, ph.d., lektor School of Performance and Cultural Industries (PCI), University of Leeds.
  • Christina Hach, arkitekt MAA, projektleder Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune.
  • Sabina Holstein, arkitekt, cand.arch., bygherrerådgiver Roskilde Kommune.
  • Louise Dahl Krath Jensen, advokat Dansk Byggeri
  • Inge Mette Kirkeby, arkitekt MAA, ph.d., teknologie doktor, seniorforsker BUILD, AAU.
  • Jonna Majgaard Krarup, ph.d., arkitekt MAA, lektor ved Kunstakademiets Arkitektskole.
  • Kristian Kreiner, professor emeritus ved CBS.
  • Mette Marie Egebjerg Larsen, Teach First Graduate, cand.mag. Herstedvester Skole.
  • Julie Mennes, post.doc. på Ghent Universitet.
  • Camilla Hedegaard Møller, ph.d., arkitekt, MAA, MDL, erhvervspostdoc hos JJW Arkitekter og studielektor på Kunstakademiets Arkitektskole.
  • Helle Lohmann Rasmussen, ph.d., Arkitekt MAA, Master i Ledelse af Byggeri, Viden- og udviklingschef DFM netværk.
  • Katrine von Schimmelmann, chefkonsulent, NIRAS.
  • Lone Sigbrand, arkitekt MAA, seniorkonsulent BUILD, AAU.
  • Mette Stavad, arkitekt, partner Pluskontoret Arkitekter.
  • Bodil Thirup, arkitekt MAA, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune.
  • Torben Vang, CBS, partner i konsulentvirksomheden Living Lean.
  • Marianne Stang Våland, ph.d., CBS og Kunstakademiets Arkitektskole.

 

Læs Byg bro gratis her

 

Kontakt

Lone Sigbrand, seniorkonsulent BUILD, Aalborg Universitet.

Telefon: 9940 2270

Email: lsig@build.aau.dk