Tekst: Morten Appel, AAU Kommunikation
Danmark er kendt og berømmet for den ”danske model”. Som landet med et af de mest fintmaskede velfærdssystemer i verden og et ordnet og gennemreguleret arbejdsmarked. Men under bekendtgørelserne, lovene og regulativerne skjuler sig et system, som for nogle migrantarbejdere leder direkte ind i udnyttelse og tvangsarbejde.
- Det, vi har set i forbindelse med vores forskning af arbejdsmigranternes forhold på det danske arbejdsmarked, er menneskehandel, misbrug af praktikantordninger, falske ansættelseskontrakter, manglende løn, trusler og identitetstyveri. Stort set alle former for udnyttelse man kan tænke sig, fortæller lektor Marlene Spanger fra Global Refugee Studies ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet (AAU), som de seneste tre år har fulgt migranternes rute fra hjemlandende til Danmark.
- Vi satte os for at undersøge, hvordan det er muligt for danske arbejdsgivere at skjule udnyttelsen, og det viser sig at være ret let i det nuværende danske arbejdsmarkedssystem,
I bogen ”Migranters mobilitet – mellem udnyttelse, kriminalisering og offergørelse på det danske arbejdsmarked” kortlægger de for første gang, hvad der sker, fra migranternes møde med formidlingsbureauerne i hjemlandet til de kommer i hænderne på danske arbejdsgivere. Bogen bygger på over 100 interviews med arbejdsmigranter, virksomheder, formidlingsbureauer, uddannelsesinstitutioner, myndigheder, fagforeninger og NGO’er.
- Det er et komplekst system, som gør det her muligt. Migrationsindustrien med formidlingsbureauer og uddannelser, samt Danmarks migrationspolitik og statens digitale systemer bliver mekanismer, der gør det muligt at udnytte udenlandsk arbejdskraft. For eksempel inden for den grønne, rengørings- og byggebranchen, siger Marlene Spanger.
- Alt var falskt
En af de udenlandske arbejdere, som forskerne har været i kontakt med, er David, som kom til Danmark fra Rumænien for at arbejde i byggebranchen. Han fortæller, at der en dag kommer besked om, at der vil blive foretaget en kontrol på byggepladsen. Hvem der kommer, eller hvad kontrollen går ud på, ved David ikke. Da politiet ankommer, bliver de rumænske bygningsarbejdere kaldt sammen på pladsen, hvor de får udleveret ansættelseskontrakter.
”Underskriften, den var ikke min underskrift. Alt var falskt, for alle rumænerne [på byggepladsen]. Så kom der en politimand til mig. [Han] spurgte efter min ansættelseskontrakt og spurgte, hvor længe [jeg] har arbejdet og hvilke betingelser [jeg] bor under, og hvor længe jeg har arbejdet og tog et billede af kontrakten, og så gik han. Efter kontrollen gik, så fik vi frataget kontrakterne igen”, fortæller David i bogen.
David tog kontakt til fagforeningen, som tog ham med til politiet. Anmeldelsen fik politiet dog aldrig journaliseret, og David fik ingen hjælp fra myndighederne. På den måde deler han skæbne med mange udenlandske arbejdstagere på det danske arbejdsmarked.
- Eksemplet med David viser dels, hvordan udenlandske arbejdere bliver snydt, men også hvor let det er for arbejdsgiverne at skjule snyd, fortæller Marlene Spanger.
De synligt usynlige
De seneste 15 år er antallet af udenlandske borgere, specielt EU-borgere, som kommer legalt til Danmark for at arbejde, steget markant. Som dokumenterede migranter har de papirerne i orden. De har sygesikring, CPR-nummer, NemID og fast bopæl. Men netop derfor bliver de usynlige, fortæller Marlene Spanger.
- De dokumenterede arbejdsmigranter er usynlige på en anden måde end de udokumenterede migranter. De er registrerede, men bliver usynlige netop af den grund. Det danske arbejdsmarked er et komplekst system. Det er på den ene side gennemreguleret, men på den anden side efterlader det os med en falsk tryghed om, at uregelmæssigheder og ulovligheder bliver opdaget automatisk, siger hun.
- Det gør de ikke, og dermed sættes de udenlandske arbejdstagere i meget sårbare positioner i et samfund, de troede var sikkert.
Det digitale Danmark skjuler udnyttelsen
Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Vi har de seneste år flyttet flere af de offentlige kontrolinstanser og dokumentationsmuligheder - som eksempelvis NemID - online. Borgere og virksomheders kontakt med det offentlige kan i mange tilfælde ordnes med et tryk på en knap.
Det har på den ene side åbnet op for en effektivisering af opgaveløsningen i det offentlige, men det har samtidig åbnet op for nye muligheder for snyd og misbrug samt gjort det muligt for arbejdsgivere at skjule udnyttelsen og misbruget af den udenlandske arbejdskraft, forklarer Marlene Spanger.
- Vi har en enorm tiltro til, at de her digitale systemer er ufejlbarlige. Og når vi sidder med eksempelvis NemID, kan vi få fornemmelsen af, at den kontrol er tilstrækkelig. Men det giver tværtimod arbejdsgivere mulighed for at snyde med migranternes papirer, og de kan så bruge det her virtuelle rum til at sløre sporene. Arbejdsgiverne sidder altså på et videns- og magtmonopol på et meget kompliceret område.
Det er derfor vanskeligt for arbejdsmigranterne at få overblik over, de regler der gælder på det danske arbejdsmarked. Det øger deres immobilitet, og det gør deres arbejdsforhold, deres liv og eksistens usikkert og uforudsigeligt. Prekært.
- De udenlandske arbejdere kender ikke reglerne lige så godt som de danske arbejdsgivere og de formidlingsbureauer, som hjalp dem til Danmark. De kender ikke deres rettigheder og tør ikke gå til myndighederne, da de er blevet afhængige af systemet, og de anvisninger de får fra arbejdsgivere og rekrutteringsbureauer.
Stefans identitet blev misbrugt
”Stefan” kommer fra Rumænien, hvor han sammen med sine forældre tjener penge på at sælge grøntsager fra deres køkkenhave. Mange mænd fra Stefans hjemby har været i Danmark for at arbejde, og derfor beslutter Stefan sig for også at tage afsted. Her skal Stefans begrænsede viden om arbejdstagerrettigheder i Danmark vise sig at blive skæbnesvanger, og han ender med at blive snydt og udnyttet af sin arbejdsgiver.
Arbejdsgiveren får adgang til Stefans personlige oplysninger, da de søger om opholdstilladelse til ham gennem virksomheden. Ved at registrere Stefans bopælsadresse hos sig selv får arbejdsgiveren tilsendt Stefans post – og dermed papirer og personoplysninger.
- Da Stefan efter råd fra en af sine bekendte tjekker sine oplysninger hos kommunen, finder han ud af, at hans arbejdsgiver har oprettet et firma i hans navn. Det kan få meget alvorlige konsekvenser. Lovovertrædelser der knytter sig til den falske virksomhed og de lån, som hans arbejdsgiver har optaget i hans navn, hæfter Stefan for, selvom han ikke kendte til firmaet, fortæller Marlene Spanger.
Ingen steder i systemet bliver udnyttelsen opdaget.
- Formålet med arbejdsmarkedssystemet i Danmark er at regulere arbejdskraften. Formålet er ikke at sikre arbejdsmigranternes rettigheder, fortæller Marlene Spanger.
- Eksempelvis er det ret let at oprette en virksomhed i Danmark. Her er formålet heller ikke at overvåge, om der finder udnyttelse sted, og når de her forskellige systemer krydser hinanden, så opstår der blinde vinkler, og det er her, vi finder arbejdsmigranterne, og det er her de bliver udnyttet.
Fakta
Bogen er resultatet af det 3-årige projekt ”Menneskehandel og Tvangsarbejde”, som er et samarbejde mellem forskere fra Global Refugee Studies ved Institut for Politik og Samfund på AAU, Fagligt Fælles Forbund samt en række lokale 3F-afdelinger. Bogen bygger på over 100 interviews med arbejdsmigranter, virksomheder, formidlingsbureauer, uddannelsesinstitutioner, myndigheder, fagforeninger og NGO’er.
Bogen er udgivet på Aalborg Universitetsforlag som trykt og som E-bog.
Kontakt
Marlene Spanger, lektor ved GRS - Global Refugee Studies, Aalborg Universitet, telefon: 5044 4180, e-mail: spanger@dps.aau.dk
Morten Appel, journalist, AAU Kommunikation, telefon: 6196 7270, e-mail: mortenab@adm.aau.dk