Den nye uddannelse kommer ikke ud af det blå. For det første udspringer den af erhvervslivets efterspørgsel på dimittender, der har en stærk specialiseret profil, og som samtidig har et stærkt tværfagligt blik og indsigt i forskellige ingeniørvidenskabelige discipliner. For det andet udspringer uddannelsen af kommende studerendes ambitioner om at kunne bidrage med værdifulde løsninger til et mere bæredygtigt samfund. Derfor vil med alle semesterprojekter gennem uddannelsen være forankret i en samfundsmæssig relevans, aktuelt FN's verdensmål.
- Den nye uddannelse er for de ambitiøse studerende, der har en klar interesse for ingeniørfaget, og som er klar til at give studiet en ekstra skalle. Det er nemlig ikke meningen, at den brede indsigt i ingeniørvidenskaben på tværs skal gå ud over den dybe specialistviden inden for eget fagområde. Derfor skal kommende studerende forberede sig på at skulle gå en ekstra mil på denne uddannelse, siger Olav Geil, der er prodekan for uddannelse på Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet på AAU.
Han understreger, at den nye uddannelse i ingeniørvidenskab ikke er tænkt som en generalistuddannelse, men at den studerende samlet set skal kunne lidt mere i sidste ende end på de klassiske ingeniøruddannelser.
Tid til at finde den rette hylde
Udover at uddannelsen i ingeniørvidenskab giver de studerende et bredt ingeniørfagligt fundament og en indsigt i at arbejde på tværs af faggrænser, så giver uddannelsens faglige bredde også de studerende mulighed for at snuse til forskellige fagdiscipliner, inden den enkelte efter de første fire semestre skal vælge specialisering.
- For nogle unge kan det være svært og virke enormt definitivt at vælge, om det er bæredygtigt byggeri, energiteknologi, sikringen af rent vand eller designteknologi, der fanger den endelige interesse, allerede inden de har åbnet døren til universitetets laboratorier. Det skal den nye uddannelse råde bod på, siger Mads Pagh Nielsen, der er viceinstitutleder og studieleder på Institut for Energiteknik, og som er tovholder på den nye uddannelse.
Uddannelse til fremtiden
Behovet for ingeniører på fremtidens arbejdsmarked er stort. En undersøgelse fra Epinion viser, at Danmark i både 2025 og 2030 kommer til at mangle op mod 5.000 ingeniører på bachelor- og kandidatniveau. Derfor er fremtidsudsigterne for kommende dimittender fra den nye ingeniøruddannelse gode. Det er et billede, som Søren Hageman Christensen, der er regionsdirektør i den rådgivende ingeniørvirksomhed NIRAS, nikker genkendende til.
- I NIRAS efterspørger vi kontinuerligt flere ingeniører. Som global virksomhed bidrager NIRAS med en lang række bæredygtige og tværfaglige løsninger til samfundets aktuelle udfordringer. Til at løse morgendagens opgaver oplever vi et voksende behov for medarbejdere, der ud over specifik faglig indsigt, også har forståelse for helhedsløsninger på tværs af fag. Optimal bæredygtighed findes ofte som en balanceret løsning mellem flere tekniske, sociale og økonomiske interesseområder – siloer, om man vil. Derfor er det så vigtigt, at vores kommende medarbejdere har blik for hinandens fagligheder og har evnerne til at bringe hinanden i spil. Det tror jeg på, at uddannelsen i ingeniørvidenskab på AAU kan være med til at understøtte, siger Søren Hageman Christensen.
Der er frist for at søge ind på bacheloruddannelsen i ingeniørvidenskab den 5. juli 2021.
Kontakt
Olav Geil
Prodekan for uddannelse, Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet
Telefon: 3012 5865
E-mail: prodekan-eng-udd@aau.dk
Mads Pagh Nielsen
Viceinstitutleder og studieleder, Institut for Energiteknik, Aalborg Universitet
Telefon: 2425 509
E-mail: mpn@et.aau.dk
Søren Hageman Christensen
Regionsdirektør i NIRAS
Telefon: 2141 8305
E-mail: shc@niras.dk