Publiceret af Lone Bechmann, SUND Dekansekretariat
En meget stor del af de patienter, som har været indlagt med et alvorligt forløb med COVID-19, slås med senfølger i månedsvis efter udskrivning. Ny international forskning, som professor Lars Arendt-Nielsen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet har været drivkraften bag, har fulgt mere end 1.000 COVID-19-patienter på intensivafdelinger i Spanien – og dette studie, det største af sin art til dato, giver ny vigtig viden om senfølgerne af COVID-19.
- Specielt smerteproblematikken har ingen rigtig haft øje for før, men den ser ud til at være omfattende. Det er vigtigt at få undersøgt, så patienter kan informeres på et kvalificeret grundlag og vide, at de ikke står alene med det problem, samtidig med at sundhedspersonalet er opmærksomt på problemstillingen, siger Lars Arendt-Nielsen.
Udfordringer for de nye senfølgeklinikker
Undersøgelsen viser nemlig, at de som har haft smerter i muskler og led i forbindelse med et alvorligt COVID-19-forløb, oplever flere senfølger sammenlignet med dem, der ikke har haft smerter.
- Patienter, som i forvejen har haft reduceret livskvalitet inden smitte med COVID-19 på grund af forskellige kroniske sygdomme, er i meget stor risiko for at få senfølger efter smitte med COVID-19. Specielt viser det sig nu, at smerteproblematikker fylder meget mere end forventet og er af stor betydning for senfølgerne. Jeg forventer, at det bliver en udfordring for de nye senfølgeklinikker, der oprettes i blandt andet Danmark, siger Lars Arendt-Nielsen.
Ifølge Lars Arendt-Nielsen har 2.500 danskere indtil videre været indlagt på intensivafdeling med COVID-19, og af dem vil omkring 1.800 døje med én eller flere senfølger. En kortlægning af omfanget og alvorsgraden af senfølger er nødvendigt for at kunne behandle dem bedst muligt.
- Det er meget vigtigt, at vi nu har så stort et datagrundlag, at vi med større sikkerhed kan udtale os om problemets størrelse, siger Lars Arendt-Nielsen og fortsætter:
- I dette studie har vi haft mulighed for at studere en stor gruppe intensiv-patienter med samme sygdom, hvilket er usædvanligt, da patienter på en intensiv afdeling typisk har forskellige sygdomme. Denne nye viden vil også kunne anvendes til gavn for andre patienter, som indlægges på intensivafdelinger.
Kroniske smertepatienter udgør en særlig risikogruppe
Lars Arendt-Nielsen fortæller, at han især hæfter sig ved, at personer, der i forvejen døjer med kroniske smerter i muskler og led, ser ud til at udgøre en helt særlig risikogruppe, der får forværret deres smerter af et alvorligt forløb med COVID-19.
Cirka 20 pct. af danskerne døjer i forvejen med kroniske smerter, så det er en stor gruppe, der kan komme til at slås med yderligere livsforringende senfølger.
- Der er stadig meget, som vi ikke forstår omkring senfølger til COVID-19. Her er det vigtigt at vide, om patienter med kroniske smerter er i en speciel risikogruppe, når det gælder risikoen for senfølger ved COVID-19, da deres smerter kan forværres. Kroniske smertepatienter er allerede en udsat gruppe i samfundet med kun få behandlingstilbud, og denne nye smertetilstand bidrager desværre til yderlig forværring af problemet for denne patientgruppe, siger Lars Arendt-Nielsen, der ikke er overrasket over, at smerter har en så stor betydning for senfølgerne efter et alvorligt COVID-19-forløb.
- Denne her nye COVID-19-virus sætter så meget gang i vores immunsystem, at der frigives en lang række stoffer, som faktisk alle har den negative bivirkning, at de aktiverer vores smertesystem og gør det mere følsomt, siger Lars Arendt-Nielsen.
Lars Arendt-Nielsen arbejder lige nu på at lave endnu et stort europæisk studie, der skal kortlægge netop problemet med forøgede smerter hos personer med kroniske smerter efter indlæggelse med COVID-19. Han understreger, at det endnu ikke vides, i hvor lang tid patienterne skal slås med senfølger efter COVID-19, men at problemet stadig er stort efter syv måneder. Derudover påpeger han, at det endnu er uklart, om der er forskel på risikoen for senfølger ved smitte i de forskellige bølger af COVID-19 og mellem de forskellige varianter af virus.
Andre indsigter fra undersøgelsen
Den nye forskning viser også, at cirka 70 pct. af alle patienter, der har været igennem et alvorligt COVID-19-forløb, syv måneder efter udskrivning stadig har problemer med træthed, stakåndethed, muskelsmerter, hovedpine, hukommelsestab, hårtab og reduceret smags- og lugtesans.
- Vi var overrasket over, hvor stor en del af patienterne som oplever senfølger, og vi var også overrasket over antallet af senfølger, som den enkelte patient oplever. Specielt var vi overrasket over, at mange patienter fortsat oplever smerter, selv lang tid efter de er blevet udskrevet, fortæller Lars Arendt-Nielsen.
Resultatet af undersøgelsen viser, at lidt over to tredjedele stadig mærker senfølger efter COVID-19.
- 65 pct. føler sig fortsat trætte
- 60 pct. bliver stadig stakåndede og føler sig begrænset i daglige aktiviteter
- 40 pct. oplever stadig muskelsmerter
- 20 pct. har fortsat hårtab
- 20 pct. har stadig hukommelsesproblemer
- 10 pct. har stadig hovedpine
- 3 pct. har stadig reduceret smags- og lugtesans
Gennemsnitligt oplever deltagerne i undersøgelsen 2,5 senfølger efter COVID-19. Samtidig er forskellige faktorer afgørende for risikoen for at opleve langvarige senfølger. Det drejer sig blandt andet om:
- Kvinder har flere senfølger end mænd
- Antal dage indlagt på sygehus
- Antallet af andre kroniske sygdomme på indlæggelsestidspunktet
- Forekomsten af kroniske smerter inden smitte med COVID-19
Alle faktorerne øger risikoen for at opleve langvarige senfølger. Forskningsresultatet viser specifikt, at 35 pct. flere kvinder end mænd oplever senfølger.
Forskningsresultatet er lige nu sendt videre til videnskabelige tidsskrifter med henblik på at blive publiceret.
Kontakt:
Forskningsleder, professor og dr. med. Lars Arendt-Nielsen, Center for Neuroplasticitet og Smerte, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet, 20 94 07 64, Lan@hst.aau.dk