I 2016 registrerede politiet 3.314 tilskadekomne i trafikken. Tilsammen registrerede politi og akutmodtagelser 35.312 trafikulykker. Dermed er Vejdirektoratets officielle ulykkesstatistik, som baserer sig på politiets registreringer, fyldt med mørketal og er dermed yderst mangelfuld. Ved at sammenligne tal fra politi og akutmodtagelse bliver resultatet et mørketal på omkring 80 procent for motorkøretøjer og 96 procent for cyklister.
Et andet mørketal opstår, fordi eneulykker med fodgængere på offentlig vej siden 1967 ikke har været defineret som en trafikulykke. Populært sagt kan man sige, at fordi faldulykken med fodgængere på offentlig vej ikke defineres som en trafikulykke, vil det være bedre for en vejbestyrelse at anlægge en rundkørsel, som bekæmper bilulykker, i stedet for at oprette skæve fortovsfliser og bekæmpe glatte fortove.
I EU-projektet InDeV (In-depth Understanding of Accident Causation for Vulnerable Road Users), hvor også Danmark deltog, var mere end 80 procent af de rapporterede fodgængerulykker faldulykker.
Et tredje mørketal handler om trafikofre, der alene behandles hos vagtlægen og de praktiserende læger. I dag registreres disse trafikofre slet ikke. Enkelthistorier viser, at også disse ulykker kan være alvorlige - et eksempel: En 50-årig kvinde med cykelhjelm vælter på Ringstedgade i Næstved på vej til arbejde en vinterdag, hvor cykelbanen er glat. Hun tager videre på arbejde, men må tage hjem til middag. Næste dag opsøger hun egen læge, som konstaterer en hjernerystelse, men da hun ikke var forbi akutmodtagelsen er ulykken aldrig registeret som en trafikulykke. Hjernerystelsen er alvorlig, og efter et længere forløb får kvinden en ulykkeserstatning.
- På den baggrund ville vi undersøge det virkelige antal trafikofre. Hvor mange personskader efter trafikulykker findes hverken hos politiet eller hos akutmodtagelserne? Den viden er vigtigt for, at vi som samfund kender de samlede sikkerhedsmæssige konsekvenser af vejtrafikken, og for at vi kan tilrettelægge det forebyggende arbejde bedst muligt, forklarer lektor på BUILD ved Aalborg Universitet, Harry Lahrmann.
Trafikforskningsgruppen på BUILD har derfor estimeret det virkelige antal trafikofre ud fra en befolkningsundersøgelse, hvor forskerne igennem et år fulgte 5.532 danskeres selvrapporterede trafikulykker. Undersøgelsen var en del af ovennævnte EU-projektet InDeV.
Resultaterne af befolkningsundersøgelsen viser, at det bedste bud er, at godt 85.000 hvert år kommer til skade i trafikken i Danmark i et omfang, så de tager på hospitalernes akutmodtagelser, til egen læge eller til vagtlægen, hvoraf godt 63.000 har været forbi en akutmodtagelse, godt 56.000 forbi egen læge eller vagtlægen og næsten 35.000 har været begge steder med deres skade.
Næsten halvdelen har haft fravær fra arbejde eller skole og 1/3 har været til genoptræning i forbindelse med ulykken.
At 72% af ulykkesofrene er fodgængere og cyklister og 68% sker i byområder peger på at bløde trafikanter og byområder bør være vigtige indsatsområder i det fremtidens trafiksikkerhedsarbejde.
Kontakt
Harry Lahrmann, lektor på BUILD ved Aalborg Universitet
Tlf.: 4056 0375
E-mail: hsl@build.aau.dk