Der synes nu at være en ny optimisme at spore i Tyskland, og måske ser vi snart Tyskland vende tilbage til sin position som et økonomisk og politisk lokomotiv i Europa.
En række oplægsholdere med særlig indsigt i tyske samfunds- og kulturforhold vil deltage i temadagen. Journalist og forfatter Georg Metz vil indlede med et oplæg med titlen: Tyskland – den genfundne inspiration. En personlig vandring. Den tyske konsul i Aalborg Jørgen Bertelsen vil tale om de handelsmæssige aspekter, og tysk kulturattaché Christian Oelfke vil tale om tysk kulturpolitik i Danmark.
Fra Berlin kommer Politikens korrespondent Peter Wivel for at tale om integration i Tyskland – en sammenligning med Danmark. Gunbritt Wahl, som er tidligere studerende på tyskuddannelsen på Aalborg Universitet, vil tale om europæiske emigranters erfaringer i Tyskland, og fhv. minister, medlem af Folketinget og bestyrelsesformand for Aalborg Universitet Frank Jensen vil afslutte temadagen med et oplæg om Tyskland set som politisk samarbejdspartner.
Temadagen afholdes i Auditoriet på Kroghstræde 3 og starter kl. 13.00. Der er gratis adgang for alle interesserede, og alle oplæggene holdes på dansk.
Yderligere oplysninger om temadagen
- Studieleder for fremmedsprogsuddannelserne, Kirsten Jæger, e-mail: kirsten@fc.itf.aau.dk
- Professor i tysk, Klaus Bohnen, tlf. 9635 9160 / 9846 3989