I undersøgelsen deltog fire videregående uddannelsesinstitutioner: Aalborg Universitet (AAU), Erhvervsakademiet Nordjylland (NOEA), Sundheds CVU Nordjylland og CVU Nordjylland. De to sidste institutioner deltog alene på pilotbasis. Undersøgelsen gav alt i alt anledning til 1747 besvarelser fra studerende.
NOEA indtager førertrøjen
NOEA er i front. Hele 7,9 % af de studerende har pt. egen virksomhed eller er ved at etablere en sådan. Oven i dette har 22,2 % af disse studerende intentioner om at starte egen virksomhed inden for de næste 10 år. På AAU er iværksætteraktiviteten 4,3 % og yderligere 13,4 % har intentioner om start af egen virksomhed. På CVU er entreprenant aktivitet og intention endnu på et meget lavt niveau. Til trods for en manglende tilstedeværelse af aktive entreprenører på Sundheds CVU, er der hele 18,2 %, som har intentioner om ny virksomhedsetablering. Interessant er det, at hele 46,6 % af alle 1747 studerende ikke ønsker at fraskrive sig en karriere som entreprenør. Langt de fleste udtrykker, at de måske engang i fremtiden kan se sig selv som selvstændige erhvervsdrivende, men de har endnu ikke fundet ud af, hvilken rolle de gerne vil spille arbejdsmæssigt.
Det er også studerende fra NOEA, der i størst udstrækning oplever en entreprenant orientering på deres uddannelsesinstitution. 40 % er blevet præsenteret for entreprenørskab som et alternativ til lønmodtagertilværelsen. Det samme tal for AAU er 24,6 %. Studerende fra de to CVU’er synes ikke at opleve en sådan præsentation. På samme måde oplever 34,5 % af NOEA’s studerende, at de i høj grad får tilbudt tilstrækkelig viden om start af egen virksomhed, hvorimod alene 13,3 % tilkendegiver dette på AAU. Igen er udbredelse af entreprenant viden ikke på CVU’ernes dagsorden. En lignende tendens er at finde i forhold til, hvorvidt de studerende opfordres til at udforske kommercielle idéer i projektarbejdet, har kendskab til entreprenante studerende osv.
Der er således tilsyneladende en sammenhæng mellem entreprenant aktivitet og intention blandt studerende samt deres oplevelse af uddannelsesinstitutionens grad af entreprenant orientering. Undersøgelsen indikerer dermed, at en øget fokus på entreprenørskab betyder noget for de studerendes aktivitet og intentioner. Det kan dog også være et resultat af afvigende traditioner for entreprenørskab inden for forskellige udannelser. På de to CVU’er er der tradition for at forberede studerende til bestemte professioner i offentligt regi. De NOEA-studerende gennemgår derimod i højere grad uddannelser, der giver dem specifikke kompetencer, som er erhvervsrettede. Dermed forekommer skridtet fra studerende til entreprenør ikke så stort. Det er også de NOEA-studerende, som besidder forretningsidéerne. Næsten 40 % har en forretningsidé. Kun hver fjerde studerende fra AAU har en sådan.
Interessant er det, at undersøgelsen viser, at det specielt er humaniora-studerende, der har forretningsidéerne på AAU. Denne gruppe har dog ikke bare idéen, men også de mest udbredte intentioner og tendenser til at realisere intentionen gennem start af egen virksomhed. I sammenligning med en lignende undersøgelse i 2005, er der noget, som tyder på, at humaniora er blevet en stærkere platform for entreprenørskab. Der er 5,2 % aktive entreprenører blandt de humaniora-studerende. Tallet for de teknisk-naturvidenskabelige studier er 4,5 %, og aktivitetsraten blandt samfundsfaglige studerende er 3,5 %.
Mange studerende er entreprenører
Studenterentreprenørerne, dvs. studerende der har eller er ved at starte egen virksomhed, er, som entreprenører er flest, en broget masse. De udgør 4,7 % af samtlige respondenter. Undersøgelsen giver indblik i, hvad der motiverer og bremser denne gruppe af studerende, samt baseret på hvilke forretninsidéer de realiserer deres virksomheder. 66 % af de entreprenørstuderende tog initiativ til deres virksomhed parallelt med deres nuværende uddannelse. Cirka halvdelen peger på, at roden til deres entreprenante opvågning var en længerevarig drøm om at starte egen virksomhed. Specielt entreprenørstuderende fra NOEA havde denne drøm. Herudover viser undersøgelsen, at nære netværk udgør en afgørende faktor i deres entreprenante processer. Næsten 60 % af de entreprenørstuderende tilkendegiver, at samtaler med familie og venner bidrog til skabelsen af forretningsmuligheden.
Generelt er studenterentreprenørernes forretningsidéer ofte knyttet til it-service branchen eller rådgivning. Relativt mange studenterentreprenører fra AAU baserer deres forretningsidéer på forskning og udvikling. Omkring 40 % studenterentreprenørerne svarer, at de har problemer med at kombinere rollen som ”studerende” og ”entreprenør”. Ofte er manglende tid en barriere for denne kombination. Den vanskelige kombination betyder dog for størstedelens vedkommende ikke, at de nedtoner rollen som studerende. De prøver at udfylde begge roller tilfredsstillende. Kilder til rådgivning og støtte i etableringsprocessen er hovedsagelig venner og familie. 45 % peger på, at uddannelsesinstitutionen har spillet en positiv rolle for processen.
Iværksætterpulsen 2006 dokumenterer således, at der er et stort entreprenørpotentiale blandt studerende; mange vil og flere er allerede i gang med start af egen virksomhed. Men hvad med uddannelsesinstitutionerne? Er de parate til at udvikle dette potentiale?
I en separat undersøgelse udført blandt studienævnene på AAU, viser det sig, at til trods for at mange studerende er parate eller har taget skridtet ud af den entreprenante landevej, er der mange studienævn, der halter bagefter. 41,4 % af studienævnene har dog afviklet entreprenørrelaterede studieaktiviteter i år 2005, og AAU har været vidne til en stigning i studienævn med entreprenante aktiviteter siden 2002.
Kontaktpersoner
- Ph.d.-studerende Suna Sørensen, AAU, sunasoe@business.aau.dk, tel: 9635 8227
- Prof. Olav Jull Sørensen, AAU, ojs@business.aau.dk, tel: 9635 8322