I de senere år er det igen blevet 'tvungent' at beskæftige sig med sprogets historie, bl.a. på universitetet, på seminarierne og i gymnasierne. Også hos almindelige mennesker er der kommet en generel interesse for sproglige emner og deres historiske baggrund, fx spørgsmål om navne og deres historie og om indbyggerbetegnelser. Hvorfor hedder det fx en 'Nørresundbynit'?
Ved den skandinaviske lingvistik-konference bliver der diskuteret mange emner, og selvfølgelig sker det med et teknisk ordforråd, som næsten kun specialister forstår, men de ting, der bliver diskuteret, har altid en eller anden relevans for ’det virkelige liv’.
Et godt eksempel på dette kunne være den netop overståede såkaldte ’Muhammed-debat’ (som man dårligt kan benægte har haft en indflydelse på mange danskeres hverdag). Et af spørgsmålene var, om Jyllandsposten nu også havde sagt 'undskyld', eller om avisen blot havde formuleret sig uklart eller indviklet for at undgå yderligere problemer.
En lingvist ville kunne opklare det spørgsmål ved at undersøge den anvendte sætning og dens ord og betydningen af begge dele, og indirekte er det den slags problemer, som konferencens deltagere beskæftiger sig med.