Studerende fra musik og musikterapi på Aalborg Universitet opfører det gamle danske folkesagn Elverskud i ny version: ELF-SHOT af Nils Lindberg. Musikken er komponeret til lejligheden over historien om Hr. Oluf, der på sin bryllupsdag kommer så gruelig galt af sted blandt elverfolket.
Mange sanginteresserede kender sikkert den klassiske udgave af Niels W. Gade, men nu er der altså lejlighed til at stifte bekendtskab med en udgave, hvor tonesproget er præget af svensk folkemusik fra Dalarne. Musikstuderendes Kammerkor og andre sangere med tilknytning til musikstudiet, ledes på kyndig vis af den anerkendte dirigent Mogens Dahl, der af erfarne, professionelle korsangere og dirigent-studerende er kendt for sin evne til arbejde intenst med at nuancere sangens fraser, for at komme frem til så stilrent et udtryk som muligt.
Læs mere om Musikstuderendes Kammerkor
Mogens Dahl samler de musikalske tråde sammen med lederen af Aalborg Universitets Bigband
Peter Brem, som i værket også spiller sopransaxofon i en solistisk rolle.
Nils Lindbergs suite Elf-shot bygger på samme koncept som hans værker ”Requiem”, 1993 og ”A Christmas Cantata” fra 2001.
Koncerten foregår i Nr. Uttrup Kirke kl. 20 den 19. marts. Billetter kan købes ved indgangen.
Pris 60 kr. For studerende 30 kr.
Nærmere oplysninger hos producenterne
- Anne Luise B. Petersen luiseudeno@hotmail.com – 51 92 43 80
- eller Søren Græsborg svgr01@stofanet.dk – 20 81 06 78