Produkt- og Designpsykologi er enestående for Danmark ved at kombinere psykologisk faglighed med naturvidenskabelige perspektiver og ingeniørmæssige kompetencer. Produkt- og designpsykologi er nemlig en cand.scient.-uddannelse, og adgangskravet er derfor bl.a. matematik A. Til forskel for de almindelige psykologiuddannelser i Aalborg, Aarhus eller København er der dog fri adgang for de ansøgere, som opfylder adgangs-kravene. Studiet er derfor et alternativ for ansøgere, der ikke er blevet optaget på en psykologiuddannelse.
Produkt- og Designpsykologi henvender sig til studerende, der interesserer sig for psykologi og samtidig har en begejstring for teknologi. Hensigten er at uddanne kandidater, som kan anvende psykologiske teorier og metoder i produktudvikling og designprocesser til gavn for danske og udenlandske højteknologiske virksomheder. Psykologisk viden bliver i stigende grad vigtigt i industrien i forbindelse med produktudvikling og designprocesser. Tilsvarende uddannelser findes allerede i bl.a. USA, Holland, Tyskland og Sverige under betegnelser som Human Factors Engineering eller Engineering Psychology. Aalborg Universitet har særlige forudsætninger for at starte denne uddannelse, fordi der her som det eneste sted i Danmark i forvejen findes uddannelse og forskning i natur- og ingeniørvidenskab og psykologi (cand.psych.).
”Industriens behov for kandidater med en uddannelsesbaggrund i Produkt- og Designpsykologi er allerede markant, men vil efter alt at dømme tiltage de kommende år”, siger Christian Jantzen, som er studieleder for Psykologi, Aalborg Universitet. Det skyldes den større vægtning af brugbarheden i udviklingen og salget af produkter.
”Selv en simpel brødrister indeholder i dag så mange funktioner, at den er uhåndterlig for de fleste brugere, hvis ikke den er designet på en sådan måde, at der er taget hensyn til menneskelige beslutningsprocesser og andre kognitive forhold i udviklingsfasen. Dette gælder i endnu højere grad for store kontrolsystemer, fx et flys cockpit, der i pressede situationer skal være konstruerede efter den logik, som kendetegner menneskets opfattelsesevne og handlemåder.”
Ove Andersen, studieleder for Elektroniske systemer, supplerer:
”Alle steder, hvor man arbejder med grænsebrugerflader er det nødvendigt med folk der har indsigt i psykologi, så produktet kan gøres hensigtsmæssigt. Oplevelsesøkonomien, der i høj grad har appel til menneskelige følelser og stemninger, øger dette behov yderligere.”
I det hele taget kan man sige, at teknikken i sig selv ikke i fremtiden bliver den vigtigste konkurrenceparameter.
”Alle virksomheder kan lave mere eller mindre avanceret teknologi. Det afgørende er, at teknikken er enkel, letforståelig eller sjov og udfordrende at bruge”, siger Christian Jantzen.
”For at produkter vitterlig kan opfylde disse krav, så forudsætter det, at de folk, der designer produktet, forstår sig på psykologi”, siger Ove Andersen og fortsætter:
”Det er netop den viden, den ny uddannelse skal bibringe de kommende studerende. Men det er lige så afgørende, at kandidaterne kan begå sig i en industriel virkelighed. Så det kræver også, at de har omfattende ingeniørfaglige kompetencer.”
Uddannelsen er bygget således op, at ingeniør- og psykologifaglige problemstillinger er integreret fra starten af uddannelsen, så de studerende lærer at tænke psykologiske aspekter ind i konkrete designmæssige problemstillinger.
”Vi kommer hverken til at uddanne psykologer, der ved lidt om teknik, eller ingeniører, der har haft et lynkursus i grundlæggende psykologiske forhold. Idealet er at uddanne ’psykologiingeniører’ – altså Human Factors Engineers”, siger Christian Jantzen afsluttende.
Nærmere oplysninger
- Institutleder Christian Jantzen, Institut for Kommunikation: Tlf.: 96 35 90 23 – e-mail: jantzen@hum.aau.dk