om de første danske studerende nogensinde har holdet fra AAU fået optaget et projekt på den internationale Arkitekturbiennale i Venedig. Både under forberedelserne op til åbningen i Venedig den 9. september samt undervejs i biennaleperioden vil folkene fra Arkitektur & Design være indkvarteret i de helt specielle klosterbygninger. Det er den danske Pro Venezia Komité, der har tilbudt de tilrejsende danskere husly i klostret, som i disse år er ved at blive ombygget til dansk kulturhus.
- Vi er meget glade for at kunne give de studerende fra Aalborg Universitet husly på San Michele. Der kommer til at gå nogle år endnu, inden klosterfløjen er færdigrestaureret og det Danske Hus er endeligt indrettet, men det er fint, at det allerede nu kan begynde at fungere efter hensigten. Det viser, at der virkelig er et behov for sådan en base for dansk kultur i Nordøstitalien, siger Thomas Harder, der er formand for den private komité Pro Venezia Danimarca.
Komitéen har indgået en aftale med Venedigs Kommune, som giver komiteen gratis brugsret over klostret de næste 30 år. Til gengæld restaurere danskerne den temmelig medtagne bygning og sørger for, at den bliver anvendt til kulturelle formål. Målet er, at man i 2009 kan åbne et dansk kulturhus i Venedig. Det danske hus, Casa Danese, indrettes i en fløj af det gammelt franciskanerkloster på øen San Michele, der ligger på vandbuslinjen mellem Venedig og glaspuster-øen Murano. Huset kommer til at rumme boliger for en halv snes danske kunstnere, forskere, håndværkere og andre, der kan have nytte af et studie- eller inspirationsophold i Venedig. I huset indrettes desuden sekretariat for Det Danske Kulturinstitut. Det Danske Kulturinstitut kommer til at stå for den daglige drift af Casa Danese.
Vejen hen imod et dansk kulturhus i Venedig skal finansieres via private fonde og andre fundraising-projekter, og den samlede pris anslås til at være i nærheden af 25 millioner kroner. Der er stiftet en uafhængig venskabsforening, San Micheles Venner, som skal skaffe midler til legater til hel eller delvis finansiering af ophold i Casa Danese. Initiativtager til foreningen er Bjarne Hastrup, administrerende direktør for Ældresagen.
Baggrunden for NoRA
Den mobile pavillonbygning NoRA, der er blevet optaget på Den Internationale Arkitekturbiennale, udspringer af et kreativt og målrettet samarbejde mellem Arkitektur og Design på Aalborg Universitet og de øvrige deltagere i netværkskonsortiet Food College Denmark (Fiskens Hus Denmark, AAU’s Institut for Arkitektur & Design, AAU’s Center for Food Science & Design, Culinary Institute of Denmark og Nordsøcentret i Hirtshals). Konsortiet modtog sidste år midler fra vækstforum, der med offentlige midler skal opdyrke initiativer til gavn for Nordjylland. NoRA er det første pilotprojekt herunder. Arkitektur Biennalen i Venedig betragtes som den fineste og vigtigste udstilling, og under biennalen vil der inde i selve pavillonen blive udstillet arkitektur-, design- og byplanprojekter udarbejdet af studerende på Institut for Arkitektur og Design, AAU. Projekterne tager blandt andet udgangspunkt i udviklingen af området Skagen Nordstrand. Derudover er der blandt andet planlagt workshops og events med Culinary Institute of Denmark og det Nationale Kokkelandshold.
Yderligere informationer
- Thomas Harder, formand for Pro Venezia Danimarca, tlf. 35 43 62 20
- Kurator Anna Marie Fisker, Institut for Arkitektur og Design, fisker@aod.aau.dk, tlf. 96 35 99 11, mobil 23 96 56 66.
- Udstillingsarkitekt Claus Bonderup, professor, Institut for Arkitektur og Design, tlf. 96 35 99 14 mobil 21 67 04 28
- Projektleder Bo Stjerne Hansen, Ph.D.-studerende, bsha@aod.aau.dk, tlf. 96 35 71 69, mobil 28 10 11 22.
- Om komitéen Pro Venezia Dinamarca
- Overordnet om Arkitekturbiennalen