Karen Maria Christensen er ved at afslutte sin kandidatuddannelse i Turisme. Gennem sine to sidste projekter har hun demonstreret exceptionelle evner til at kombinere teoretisk refleksion og grundig empirisk analyse m.h.t. netværksprocesser og udviklingsprojekter i private turistvirksomheder og offentlige attraktioner. Begge projekter er bedømt til karakteren 13. Hendes speciale bliver afleveret inden for de næste par uger, og tegner ifølge Institutleder Ulf Hedtoft lige så lovende som de to nævnte projekter
Anders Gorst Rasmussen er specialestuderende i matematik og det foreløbige arbejde peger på et niveau, der er velegnet til publisering i et internationalt tidsskrift. Anders G. Rasmussen betegnes af Institutleder, Bjarne Højgaard, som en særlig talentfuld studerende, der i de tre første semestre af sit studium fik karaktergennemsnit på 10,2, 11,0 og 12,0. Herefter har alle semestrene indbragt karakteren 13.
Alle pengeinstitutter vil sammen med rektor Finn Kjærsdam være repræsenteret ved overrækkelsen i Studenterhuset: Arbejdernes Landsbank, BG Bank, Danske Bank, Nordea, Nørresundby Bank, Spar Nord Bank, Sparbank Vest og Sydbank