Flere forskningsgrupper på Aalborg Universitet (AAU) vil fremover kunne gennemføre forskning, de ikke tidligere har haft mulighed for, når AAU etablerer en supercomputer, der er flere hundrede gange mere effektiv end almindelige computere. Mange typer videnskab bedrives ikke længere i laboratorier, men på computere, hvor der foretages omfattende beregninger, skabes simuleringer og lignende.
Hidtil har AAU’s forskere været nødt til at søge om adgang til udstyr opstillet på andre universiteter, fordi man ikke har kunnet oprette et såkaldt driftscenter, men det bliver der lavet op på i efteråret.
- Vi har kæmpet længe for at kunne etablere et driftscenter i Aalborg, så der er stor begejstring over, at arbejdet nu bærer frugt. Det giver os en ”computermuskel”, som slet ikke kan sammenlignes med vores hidtidige forhold, og det åbner op for nye og bedre forskningsprojekter, siger Frede Blaabjerg (billedet), der er dekan på Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
Fakultetet afsætter selv en million kroner, og derudover har AAU modtaget en million fra DCSC (Dansk Center for Scientific Computing), som fordeler midlerne til de danske driftscentre med supercomputere. Hidtil har der udelukkende været driftscentre ved Københavns Universitet, DTU, Syddansk Universitet og Århus Universitet, og AAU har derfor været nødt til at søge om adgang til udstyr på de andre universiteter. Det har ligefrem krævet en ændring af DCSC’s formålsparagraffer, før planerne i Aalborg kunne realiseres. Ud over den aktuelle bevilling åbnes døren samtidig til, at AAU i fremtiden kan søge midler hos DCSC til udbygning af faciliteterne, ligesom man også lokalt vil søge yderligere midler til udbygning af det avancerede udstyr.
Hukommelse som 800 PC'ere
- For at kunne holde AAU helt fremme i feltet med ny forskning, er det vigtigt for os at have adgang til store scientific computing-installationer. Det nye udstyr skal derfor bruges til blandt andet forskning i elektromagnetiske problemer i telekommunikation, forbrænding af biomasse og kompositmaterialer til blandt andet vindmøller, forklarer Frede Blaabjerg.
Den samlede maskine, som forventes klar i september eller oktober vil svare til 400 PC’ers regnekraft og have RAM som 800 PC’er (dvs. 400 CPU’er og 400-800 gigabyte RAM). Maskinen vil således dels have stor hukommelse og dels stor regnekraft, hvilket er en fordel, alt efter hvilken type forskningsprojekt, der er tale om. Ansøgningen, der har givet en bevilling fra DCSC, er indsendt af et fælles konsortium på tværs af de fire institutter for Elektroniske Systemer, Maskinteknik, Datalogi og Energiteknik.
Eksempler på forskning, der har brug for ekstra regnekraft:
- Professor Gert F. Petersen fra Institut for Elektroniske Systemer arbejder på at beregne, hvordan antenner påvirker mennesker og bygninger. Med adgang til et driftscenter vil han kunne regne på påvirkningen i en stor bygning, i stedet for et enkelt rum.
- Forskning inden for biobrændsel får mulighed for langt mere præcist at beregne, hvordan biobrændsel forbrændes i et fyr, og hvilken forurening det afgiver. Med større regnekraft kan man foretage store samlede beregninger uden at skulle vente flere år på et svar.
Kontakt
- Hovedansøger: Professor Gert F. Petersen, Institut for Elektroniske Systemer, tlf. 96 35 86 60
- Dekan Frede Blaabjerg, Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU, tlf. 96 35 96 31, mobil 21 29 24 54
- Tekniske informationer: Lektor Josva Kleist, Institut for Datalogi, tlf. 96 35 98 49, mobil 31 62 14 03