En af de største sejre, en naturvidenskabelig forsker kan opnå, er at få offentliggjort sine resultater i det prestigefyldte internationale tidsskrift Nature. For Sergey Bozhevolnyi, der er professor i nanooptik ved Institut for Fysik og Nanoteknologi på Aalborg Universitet, er det nu sket hele to gange inden for et år.
Bozhevolnyi, der er en af de mest citerede danske forskere inden for nanoteknologi, er med til at skabe grundlaget for design og fremstilling af revolutionerende komponenter til optiske computerchips. I dag anvendes chips med elektriske signaler, men når teknologierne er klar, vil avancerede chips endvidere operere med optiske signaler. En af fordelene er, at lys løber hurtigere end elektroner, og at man på denne måde kan overføre væsentligt større datamængder.
Store internationale hardwareproducenter forsøger løbende at forudsige, hvornår der bliver brug for hvilke tekniske hastigheder, så man på forhånd kan nå at udvikle teknologierne til fremtidens behov. Der investeres store millionbeløb i forskningen på disse områder, og der arbejdes derfor flere steder i verden på at udvikle optiske teknikker til dataoverførsel og computerchips. For at udvikle de integrerede optiske kredsløb bruger man de såkaldte plasmon-polaritoner, det vil sige lys, som kompakt bevæger sig langs en metallisk overlade.
Sergey Bozhevolnyis forskningsteam på AAU har i samarbejde med andre europæiske universiteter haft succes med at udvikle en meget effektiv måde at styre plasmon-polaritonerne på. Det påtænkes at tilføre en elektronisk chip et ekstra lag, så de elektriske signaler kan bevæge sig hurtigere gennem systemet. Dette ekstra lag bliver et optisk lag, hvor et elektrisk signal bliver overført til et optisk signal i form af plasmon-polaritoner, der vil løbe hurtigt i uendeligt små baner. Det er lykkedes forskerne at firdoble effektiviteten af integrerede optiske kredsløb baseret på plasmon-polaritoner.
Første gang, Sergey Bozhevolnyi fik optaget en artikel i Nature, var i foråret 2006. Dengang var han med til at præsentere en ny teknik, som var et vigtigt skridt mod integrerede plasmoniske kredsløb. De første resultater er blevet videreudviklet og publiceres nu også i tidsskriftet Nano Letters, der er af stor betydning inden for nanoteknologi.
Links og teknisk info
- Download uddybende informationer om opdagelsen, Sergey Bozhevolnyi og Nature
- Læs online-abstract af den nye artikel i Nature
- Læs Sergey Bozhevolnyis første artikel i Nature, Vol. 440, marts 2006
Kontakt
- Professor Sergey Bozhevolnyi (kan interviewes på både dansk, engelsk og russisk), Institut for Fysik og Nanoteknologi, AAU, tlf: 96 35 92 22, mobil 40 51 92 22.
- Dekan Frede Blaabjerg, Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU, tlf. 96 35 96 31, mobil 21 29 24 54
- Generel pressekontakt: Journalist Tor Bagger, Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU, tlf. 96 35 96 44, mobil 20 73 68 45