"Men når man placerer boliger side om side med spillesteder, diskoteker og barer, der lægger op til fest og ballade til den lyse morgen, opstår der et dilemma, for beboerne i området sætter pris på at få deres nattesøvn", siger seniorforsker Helle Nørgaard fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet.
Hun har sammen med forsker Sølvi Karin Børresen (SBi) undersøgt otte byrum i fire danske byer for at kortlægge problemer og udfordringer i forhold til byomdannelse og de modstridende interesser mellem byens forskellige brugergrupper. Overordnet viser undersøgelsen, at vi generelt oplever byen som tryg at færdes i, særligt fordi vi hver især tager vores forholdsregler.
Opskriften på byens succes i disse år er en mangfoldighed af oplevelsesmuligheder i byrummet. Målet med byudviklingen i mange kommuner er derfor et multifunktionelt, fleksibelt byrum for alle borgere og besøgende.
"Men det er meget ambitiøst, for det er svært at skabe et 'fælles rum', hvor alle kan få deres individuelle ønsker og behov opfyldt på samme tid. Man bør nok mere sige, at nogle dele af byrummet har 'nattelivet' som det primære, og i andre dele
er det boliger, der er det fremtrædende. Det betyder ikke, at man skal tilbage til tidligere tiders meget funktionsopdelte byer, hvor f.eks. byens handelsgade, der er attraktiv at færdes på i dagtimerne, forvandler sig til et øde og utrygt sted efter forretningernes lukketid", siger Helle Nørgaard.
Rammerne om det gode byliv skal være i orden
Selv om det umiddelbart er mangfoldigheden, der gør byen attraktiv, så er der også andre mere fysiske aspekter i bybilledet, der skal være i orden. Det gælder f.eks. overskuelighed og synlighed. Det dur ikke, at gader op pladser er omkranset af høj uigennemskuelig beplantning, eller at belysningen er mangelfuld. Vi kompenserer gerne for manglende belysning ved at tage en omvej.
Åbne byrum uden høje hække og hegn øger oversigten og trygheden. På den anden side har de mere lukkede rum, f.eks. i parkerne, også deres kvaliteter, der vil gå tabt, hvis man fjerner for meget af det grønne. Så det er en balancegang for planlæggere og kommuner at tilgodese begge ting.
Lidt overraskende viser undersøgelsen, at den brugergruppe, der føler sig mest utryg i byerne er de socialt udsatte, psykisk syge, misbrugere og narkomaner. De er mest udsat for at blive overfaldet og er udsat for forskellige andre gener. Omvendt er gruppen også selv anledning til at andre undgår at færdes, hvor de er.
"Ønsker man at skabe tryghed i byen, er det også vigtigt at vedligeholde byens rum. Fra andre undersøgelser ved vi nemlig, at folk generelt føler sig mere trygge, hvis parken er pæn og vedligeholdt, og at god vedligeholdelse mindsker omfanget af hærværk og graffiti", siger sekretariatschef Anna Karina Nickelsen fra Det Kriminalpræventive Råd, der har finansieret undersøgelsen.
Læs hele rapporten 'Byrum for alle. Udfordringer, konflikter og indsatser'.
Yderligere oplysninger
- Seniorforsker Helle Nørgaard
- Anna Karina Nickelsen, Sekretariatschef Det Kriminalpræventive Råd (akn@dkr.dk, 33 91 09 10+7047, mobil: 26 81 13 25).
- Øvrig kontaktperson: Karsten Nielsen, specialist i kriminalpræventiv by- og miljøplanlægning, Det Kriminalpræventive Råd (kn@dkr.dk, 33 91 09 10+7056).
- Se illustration