Flyveklar SommerUGle på vingerne

Aalborg Universitets blad UGlen er flyveklar i sommerudgaven 4, 2007. Denne udgave sætter fokus på sikkerheden på AAU, Kaj Munk, fremtidens udfordinger i byggeriet mv.

Lagt online: 12.06.2007

I årets fjerde udgave af UGlen kan du blandt andet læse følgende historier ...

  • Doktor på afhandling om DONG
    Historiker, lektor Mogens Rüdiger, Inst. for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold, forsvarede 20. april sin doktorafhandling ”DONG og energien og Energi og Regulering. Energipolitisk regulering og DONG A/S 1972-2004”.
  • Far, der ligger en dame herude!!
    I forrige måned fik en 26-årig tysk studerende hjertestop ved en forelæsning på Institut 2. Hun havde fået det dårligt og havde i den forbindelse forladt undervisningslokalet. Derfor var der ingen af de andre studerende, der opdagede, at hun faldt om. Til alt held blev hun fundet af en lektors fireårige datter, som tilfældigvis var med far på arbejde den dag.
  • Plakatkonkurrence
    Forsiden på AAU-Studieguiden 2008 laves i en åben konkurrence
  • Undervisning i det virtuelle rum verden rundt
    E-learning bliver en ny undervisningsform. Lærere bruger mere og mere det virtuelle rum til formidling af ny viden i kurser på internettet. Deltagerne kan sidde alle steder i verden, hvor der er forbindelse til internettet. Men det er svært at koncipere gode kurser og gennemføre dem uden at kende deltagerne. Så den ”blandede e-learning”, hvor studerende og lærere møder hinanden i begyndelsen af kurset eller midtvejs er mere hensigtsmæssig. Det er allerede praktiseret på AAU i mange år. Det nye er at opstarte kurserne forskellige steder i Europa og at arbejde sammen med forskergrupper, som supplerer hinanden med gode forskningsbaserede kurser.
  • Studerende i fart
    Studerende fra AAU med idéer til gode produkter og services.
  • Undervisningsafgifter – en bombe under studier med udenlandske studerende?
    Jeg er studieleder for to studier – Udvikling og Internationale Relationer og Europæiske Studier. Da vi fik at vide, at der ville blive indført undervisningsafgifter, gik vi straks i gang med at regne. Kun 13 % af de studerende på Europæiske Studier ville blive ramt, medens Udvikling og Internationale Relationer i værste fald kunne komme helt op på ca. halvdelen.
  • AAU-dataloger hjælper handicappede til bedre at kunne bruge WWW På Institut for Datalogi på AAU deltager ph.d.-studerende Christian Thomsen sammen med sin vejleder, lektor Torben Bach Pedersen, i et europæisk samarbejde, der skal hjælpe handicappede til bedre at kunne bruge websider. De bruger business intelligence* og designer og bygger en stor database - et såkaldt data warehouse -, som skal indeholde millioner af testresultater om brugervenligheden for handicappede af forskellige websider.
  • Boganmeldelse: Følelsernes veje
    Når man kaster et hastigt blik ned over det forfatterkollektiv, der står som redaktører for denne bog fra Aalborg Universitetsforlag, kunne man godt forledes til at tro, at alle disse udenlandske, romanskklingende navne ikke havde - sådan direkte i hvert fald - noget at gøre i en decideret Aalborg-sammenhæng. Men deri tager man grueligt fejl.
  • Forslag til kandidater til Spar Nord Fondens Forskningspris 2007
    Prisen uddeles ved Aalborg Universitets doktorpromovering den 30. oktober. Det er derfor nu og frem til 29. juni tid til at overveje, om der er nogen, du ønsker at indstille til prisen.
  • Kunstigt åndedræt til ferieramte telefoner!
    Dette flere gange dagligt fremsatte ønske fra fx en journalist kan vi normalt på Informationskontoret opfylde relativt nemt takket være et godt samarbejde overalt på universitetet. Vi får kontakt til de ønskede folk på institutterne eller får at vide, at de ikke er til stede, og hvornår de igen kan træffes. Undtagen når universitetet er sommerferieramt. Så bliver opgaven næsten uløselig, hvilket er trælst, når man også gerne der vil levere den gode AAU-service.
  • Dramatiske dilemmaer i Kaj Munks dramatik
    Kaj Munks dramatik var temaet, da Danskstudiet og Kaj Munk Forskningscentret afholdt et fælles seminar 18. april, og som gav anledning til en flersidig belysning af Kaj Munks forfatterskab.
  • Seniorklubben fejrede 10 års fødselsdag
    Den 29. april kunne Seniorklubben ved Aalborg Universitet fejre sin 10 års fødselsdag. Dagen blev markeret med snitter og drikkelse til de mange fremmødte medlemmer, som i dagens anledning fik en mundtlig beretning om Seniorklubbens opståen og de første 10 år af Gerda Tosti. Hun har været med i alle årene som bestyrelsesmedlem.

Foruden ovenstående artikler indeholder UGlen også mange andre artikler samt faste rubrikker med nyt om navne, meddelelser etc.

Hent UGlen nummer 4, 2007 (PDF cirka 4 MB)

Kontakt