Aalborg Universitet (AAU) er med sit Center for Sanse-Motorisk Interaktion er internationalt anerkendt inden for smerteforskning, og med sit doktorforsvar på fredag træder forskeren Ole K. Andersen ind i gruppen af doktorer på dette felt. Smerte er en subjektiv størrelse, og på Aalborg Universitet arbejder man derfor på at skabe alternative smertemålemetoder, der ikke er baseret på patientens eget udsagn. Da det ikke er muligt at måle smerte på samme måde, som man måler andre forhold, forsøger man i stedet at bruge fysiologiske reaktioner som pejlemærker. Eksempelvis vil en person som refleks trække foden til sig, hvis en pludselig smerte opstår.
Ole K. Andersens forskning i den såkaldte nociceptive afværgerefleks har skabt grundlaget for nye målemetoder til brug i forbindelse med produktion af smertestillende stoffer samt en ny metode til genoptræning efter et slagtilfælde. Sammen med sine kolleger på forskningscentret i Aalborg har Ole K. Andersen nemlig udfordret en hidtil fastlåst tankegang om, hvordan reflekser fungerer.
- I lærebøgerne for medicinstuderende er afværgereflekserne beskrevet meget forsimplet. Man viderefører bare en hundrede år gammel læresætning om, at en person laver den samme reaktion hver gang, hvis man skal afværge noget, der gør ondt, forklarer Ole K. Andersen om det, der kendes som flexor-refleksen.
- Men vi kan se, at en refleksreaktion er afhængig af den givne situation, for eksempel om man står op, sidder ned eller bevæger sig. Og efterhånden som vi er blevet klogere på, hvordan reflekser fungerer, når man går, er et af de næste skridt at se på, hvordan man målrettet kan bruge refleksen under genoptræning, siger Ole K. Andersen
Forskning hjælper genoptræning efter slagtilfælde
Den grundforskning, som giver Ole K. Andersen doktortitlen, har nemlig skabt fundamentet for en række forsøg på Neurorehabiliteringscentret ved Sygehus Vendsyssel i Brønderslev. Gennem to år har i alt 45 patienter efter et slagtilfælde deltaget i et projekt, hvor man bruger elektrisk stimulering af afværgerefleksen til at hjælpe dem med genoptræningen. En elektrisk impuls udløser en naturlig refleks, så benet trækkes op og foden flyttes. På den måde får patienterne hjælp til at gå mere hensigtsmæssigt, selvom de efter et slagtilfælde har været delvist lammede.
- Vores hypotese har været, at træning med støtte giver bedre gang, fordi hjernen hurtigere får genindlært gangfærdigheden. Det er også det, vores foreløbige resultater viser, forklarer Ole K. Andersen om behandlingen, der kaldes funktionel elektrisk terapi. Det to-årige forsøg på Neurorehabiliteringscentret i Brønderslev afsluttes til sommer, men fysioterapeuterne i Brønderslev har udtrykt ønske om at fortsætte på egen hånd.
Ole K. Andersens doktorafhandling beskæftiger sig også med rygmarvsfølsomheden over for smertefulde påvirkninger. Ved øget smertefølsomhed så som fibromyalgi og efter piskesmældsskader, kan forskerne skabe et billede af, om nervecellerne begynder at reagere kraftigere på noget, der som udgangspunkt ikke ville være ret smertefuldt.
Tid og sted
Doktorforsvaret ved lektor Ole K. Andersen (”Studies of the organisation on the human nociceptive withdrawal reflex”) er offentligt og foregår på engelsk fredag 1. juni kl. 13 i Auditorium B3-104, Fredrik Bajers Vej 7, Aalborg.
Om Ole K.
Andersen: Ole Kæseler Andersen er 38 år og stammer oprindeligt fra Silkeborg. Blev i 1992 færdig som civilingeniør i elektronik fra AAU med speciale i sundhedsteknologi. Herefter har Ole K. Andersen taget en Ph.D.-grad og er blevet ansat som først adjunkt og dernæst lektor på Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi på AAU.
Yderligere oplysninger
- Ole K. Andersen, lektor og kommende doktor, Center for Sanse-Motorisk Interaktion, tlf. 96 35 88 16, mobil 26 71 30 38
- Afdelingsfysioterapeut Helle Rovsing Jørgensen, Brønderslev Neurorehabiliteringscenter/Sygehus
- Vendsyssel, tlf. 96 45 26 25, mobil 29 60 52 14
- Generel pressekontakt: Tor Bagger, journalist, AAU’s Fakultet for Ingeniør-, Natur-, og Sundhedsvidenskab, tlf. 96 35 96 44, mobil 20 73 68 45