I kælderen under Panuminstituttet findes Københavns Universitets antropologiske kraniesamling. I samlingen befinder der sig omkring 25.000 skeletter – heraf flere hundrede kranier fra de danske besiddelser i Grønland. Frem til Anden Verdenskrig var antropologien - læren om mennesket – nemlig først og fremmest studiet af menneskets biologi og var udgangspunkt for fortolkningen af menneskers oprindelse, inddeling og værdi. Opmålingerne af levende og døde individer gjorde det muligt at retfærdiggøre bl.a. kolonisering.
Holocaust har hidtil stået som den helt centrale forklaring på, hvorfor dette menneskesyn ændrede sig. Den sandhed gør afhandlingen op med. Det forhold at antropologien blev anvendt til at retfærdiggøre en massakre lige midt i Europa, betød ganske vist, at der fra politisk side blev en vilje til at lave om på menneskesynet ved at gøre op med den biologiske ulighedstanke. Men afhandlingen viser, at den udløsende faktor var etableringen af FNs særorganisation for uddannelse, videnskab og kultur – UNESCO. Denne organisation iværksatte nemlig et omfattende stykke mental ingeniørkunst, der med tiden skulle ændre folks tankegang ved at leverer et alternativ til tidens raceteorier og ad den vej skabe fred i verden.
Organisationens forsøg på at foretage en slags mentalhygiejne fandt først og fremmest sted gennem uddannelsessystemet. Bl.a. stod UNESCO bag stiftelsen af en række internationale videnskabelige organisationer og tidsskrifter, der skulle internationalisere forskningen, den fik udarbejdet en menneskehedens historie, der kunne afløse de nationale myter og rehabiliterede lande og kontinenter, der hidtil havde været betragtet som kulturløse og dermed historieløse – ikke mindst Afrika. Den tog initiativ til omfattende lærebogsændringer og udformede en række ekspertudtalelser og kritiske værker om racebegrebet, og markedsførte racismebegrebet og etnicitetsbegrebet.
Disse og andre initiativer havde alle til formål at udbrede opfattelsen af, at alle mennesker var principielt ligeværdige og at det gav mere mening at inddele menneskeheden efter kulturelt end biologisk tilhørsforhold. Sådan er det gået til, at antropologer i dag kigger mere på sprog og klædedragt end på knogler og hovedformer.
Afhandlingen fokuserer på UNESCOs rolle i denne overgangsfase, der fandt sted i perioden 1945-1965 og lægger vægt på UNESCOs rekrutteringspolitik, aktiviteter og virkningshistorie, der belyses med Danmark som eksempel. Afhandlingen bygger på intensive studier i UNESCOs arkiver i Paris og i Rigsarkivet i København.
Tid og sted
Ph.d.-forsvaret ved adjunkt Poul Duedahl er offenligt og foregår fredag d. 15. juni, kl. 13 i lokale 1, Fibigerstræde 2, Aalborg.
Yderligere oplysninger
- Poul Duedahl, adjunkt og kommende ph.d., Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold, tlf. 9635 9141, email pduedahl@ihis.aau.dk