Tilbuddet om gratis bustransport gælder for elever, der bor i Region Nordjylland og som ønsker at deltage i Brobygning på en uddannelsesinstitution i regionen - herunder Aalborg Universitet.
Brobygning er et tilbagevendende arrangement, der har eksisteret siden 2002. På AAU har vi plads til cirka 800 elever i løbet af de to uger, arrangementet løber. De fleste uddannelser på universitetet medvirker ved arrangementet, som foregår i et samarbejde mellem Studievalg Nordjylland og Studievalg Midt- og Vestjylland samt de tre fakultetsområder: Humaniora, Samfundsvidenskab og Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskab på Aalborg Universitet.
Tilmeldingsfristen for Brobygning er den 21. september.