De 6 AAU forskere er Anders Gorst-Rasmussen, Bo Stjerne Thomsen, Lars Botin, Lene Tølbøll Blenstrup, Parisa Gazerani og Poul Duedahl.
- Anders Gorst-Rasmussen forsker i statistik og sandsynlighedsteori på Institut for Matematiske Fag, AAU. Hans ph.d.-projekt handler om ikke-parametrisk statistik for moderne kommunikationssystemer. Mulige rejsemål for Anders kunne være University of Cambridge i England, Stanford University i USA samt det franske INRIA (Institut National de Recherche en Informatique et en Automatique) for at få et anderledes og mere nuanceret perspektiv på ph.d.-projektets emneområde.
Kontakt: Anders Gorst-Rasmussen, gorst@math.aau.dk, tlf. 96358866(arb.)/27852066(privat) - Bo Stjerne Thomsen er ph.d.-studerende på Institut for Arkitektur & Design. Her forsker han i interaktive forandringsvillige bydesigns. Bo forventer at bruge rejsestipendiet til et ophold på Massachusetts Institute of Technology (MIT) i Boston, USA, der regnes som et af verdens førende forskningsinstitutioner inden for byforskning og arkitektur i relation til intelligente omgivelser. Opholdet vil give en nødvendig faglig sparring og forhåbentlig skabe vedvarende netværk.
Kontakt: Bo Stjerne Thomsen, bsth@aod.aau.dk, tlf. 96357169 (arb.)/ 28101122 (privat) - Ph.d.-studerende Lars Botin er tilknyttet Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, hvor han undersøger kulturens og videnskabens syn på den menneskelige krop, og hvordan dette syn kan påvirke udviklingen af informationsteknologi i sygehusvæsenet. Han regner med at rejsestipendiet skal anvendes til et længerevarende ophold ved Stanford University, USA, med udgangspunkt i forskningsmiljøerne SCANCOR og Media X.
Kontakt: Lars Botin, botin@plan.aau.dk, tlf. 96358443 (arb.)/ 50518308 (privat) - Lene Tølbøll Blenstrup er tilknyttet Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation som ph.d.-studerende. Hun forsker inden for socio-demografi med fokus på forandring i befolkningsstrukturer og konsekvenser for de sociale og/eller sundhedsmæssige forhold. Lene regner med at bruge stipendiet til et ophold på Max Planck Institute for Demographic Research (MPIDR) i Rostock, Tyskland, der er en af de største og vigtigste private forskningsinstitutioner inden for demografi. Det vil styrke og udvide hendes viden om familie og familiedannelsesmønstre
Kontakt: Lene Tølbøll Blenstrup, lenetb@socsci.aau.dk, tlf. 96358144 (arb.)/ 21404205 (privat) - Ph.d.-studerende Parisa Gazerani beskæftiger med smerteforskning på Center for Sansemotorisk Interaktion (SMI). Hun forsker i anvendelse af humaneksperimentelle smertemodeller med henblik på at opnå bedre diagnose, forebyggelse og behandling af hovedpine/migræne. Gennem et besøg på The Faculty of Pharmaceutical Sciences, University of British Colombia, Vancouver, BC, Canada, forventer hun at opnå en specifik viden om mekanismer af periferisk smertereceptorer og smertebehandling af fx kraniofaciale smerter.
Kontakt: Parisa Gazerani, gazerani@hst.aau.dk, tlf. 96358823 (arb.)/ 22567713 (privat) - Ph.d.-studerende Poul Duedahl er tilknyttet Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold, hvor han arbejder på ph.d.-projektet: Fra overmenneske til UNESCO-menneske, der beskæftiger sig med overgangen fra et biologisk til et kulturelt forankret menneskesyn 1945-1965. Rejsestipendiet skal bruges til et længerevarende ophold ved Harvard University (USA) samt kortere research-ophold ved arkiver i bl.a. USA, Frankrig og England.
Kontakt: Poul Duedahl, pduedahl@ihis.aau.dk, tlf. 96359141 (arb.)/ 30891657 (privat)