Hverdagen i skolerne præges af skolebygningen

Der stilles stadig større krav til det, vores børn skal lære i skolen, og måden de skal lære på bliver ændret i takt med , at samfundsforholdene ændrer sig. Samtidig tilbringer børnene flere og flere timer i skolen. Det medfører, at skolerne skal tilbyde klasseværelser, grupperum, faglokaler og fællesarealer både inde og ude, så børnene føler sig tilpasse i hverdagen, og skolerne skal sørge for, at skolebygningerne understøtter skolens pædagogiske linje.

Lagt online: 15.03.2007

"Man kan sige, at skolebygningen skal være pædagogikkens tjener, fordi bygninger kan bidrage til, at de pædagogiske intentioner kan realiseres", siger arkitekt, maa., ph.d. Inge Mette Kirkeby, der er seniorforsker på Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet. Hun forsvarer sin doktorafhandling 'Skolen finder sted' på Kungliga Tekniska högskolan i Sverige senere på foråret.

Afhandlingen sætter ord og begreber på samspillet mellem børn og skolens fysiske rammer. Den viden kan give skolefolk, arkitekter og kommuner en skarpere forståelse af det vigtige samspil, så de er bedre rustet til at føre en dialog om hvad der fremmer, og hvad der hæmmer indlæringen i kommende skolebyggerier.

"Emnet skolebyggeri er relevant lige nu, fordi der bygges skoler på livet løs i disse år. Her er det vigtigt, at der bliver taget højde for samspillet mellem pædagogik og arkitektur. Skolebygningen er ikke en neutral ramme om det, der sker i skolen, men en medspiller, der hele tiden griber ind og påvirker skoledagen. Arkitekten må tænke og tegne ind i skolebyggeriet, at børn bruger de fysiske omgivelser på en meget direkte og kropslig måde", siger Inge Mette Kirkeby.

Den bagvedliggende forståelse i afhandlingen er, at der er mere en én måde at lære på, og at tilegnelsen af ny viden kan foregå på andre måder end ved tavleundervisning og gennem bøger.

Skolens fem rum

For at anskueliggøre hvilke faktorer, der påvirker samspillet mellem børn og rum og mellem pædagogik og arkitektur, har Inge Mette Kirkeby i sin afhandling inddelt skolen i fem rum.

I det sociale rum er børnene optaget af at komme i kontakt med hinanden. I handlingens rum saves, hamres og skrives der. I det adfærdsregulerende rum opfører børnene sig pænt - det er de voksnes og samfundets krav, der slår igennem her. I det betydningsbærende rum er der en masse ting, former og billeder, der er fyldt med symbolik. Det sidste rum er det stemte rum, hvor man bliver opmærksom på, hvordan man befinder sig netop nu og her.

De første tre rum kan umiddelbart diskuteres ud fra fornuftargumenter og dermed umiddelbart indgå i programfasen til et nyt skolebyggeri. De to sidste rum er af mere æstetisk karakter, hvor samspillet går på de indre billeder, følelser og erfaringer i forhold til omgivelserne uden for rummet. Her skal arkitekten også se skolebygningen som repræsentant for det omgivende samfund. Bygningens udformning giver børnene et indre billede af, hvordan verden ser ud.

"Ved at opdele skolen i fem rum og fremstille det særlige ved rummene, håber jeg at have anskueliggjort, hvad skolen kan og skal, og at den videre diskussion dermed bliver mere overskuelig og kvalificeret", siger Inge Mette Kirkeby.

BoligfondenKuben har finansieret færdiggørelsen af bogen.

Læs mere om 'Skolen finder sted' på sbi.dk, hvor bogen også kan bestilles. Den kan ligeledes købes på Arkitektskolen i Aarhus.

Yderligere oplysninger