Dommerkommiteen bestående af journalist Lone Zilstorff, professor i medieledelse Anker Brink Lund, og kursusleder prof. Poul Erik Mouritzen var enige i deres udmelding, og fremhævede blandt andet: en klar ekstern målgruppe, et simpelt og moderne lay-out, en stærk profilering af instituttet - men stadig helt i tråd med AAU’s overordnede profil. Et godt bud på fremtidens hjemmesider inden for universitetsverdenen.
Institutleder Inger Askehave er særdeles tilfreds med kåringen:
- Vi har arbejdet utroligt meget på at få skabt en klar, let tilgængelig, men alligevel informativ hjemmeside, der netop tager højde for brugernes behov, og samtidig giver at klart billede af hvem instituttet er og hvad vi kan, siger hun.
Trods hædersbevisningen må Inger Askehave dog også indrømme, at der er plads til forbedringer på hjemmesiden. Blandt andet nævnte Lone Zilstorff, at instituttet burde kigge grundigt på forsidens liste med seneste forskningspublikationer og sikre sig, at hver publikation blev ledsaget af en 'appetitvækker' til journalisterne. Et godt råd, som institutlederen bestemt har tænkt at tage til sig.
Kontakt
- Inger Askehave, Institutleder, askehave@hum.aau.dk, tlf: 9635 9175