Lige uddannelse, ulige løn

Opnår personer fra hjem uden uddannelsestraditioner samme afkast af deres uddannelse som dem, der kommer fra mere privilegerede familier og har taget samme uddannelse? Sandsynligvis ikke, viser et netop afsluttet forskningsprojekt ved Aalborg Universitet.

Undersøgelsen viser, at der er betydelige indkomstforskelle mellem personer på samme uddannelsesniveau, men med forskellig social oprindelse. Mest markant er klasseforskellen på de laveste uddannelsesniveauer. Blandt dem, der selv kun har folkeskole som højeste fuldførte uddannelse, tjener en person, hvis far er akademiker eller leder i en større virksomhed, 15% mere per år end en, der kommer fra en familie, hvor faren er ufaglært arbejder. Blandt personer med en studentereksamen er forskellen endnu større – ca. 20%. Men også på de erhvervspraktiske uddannelser – som er den decideret største uddannelseskategori i Danmark – giver det en stor økonomisk gevinst at have en far med leder- eller akademikerjob.

Procentvise differencer i årsindkomst efter social oprindelsesklasse

Note: Reference er ufaglært arbejder. Kontrolleret for køn, anciennitet. Gennemsnitlig indkomst i 2000 og 2001.

På det næste trin af uddannelsesstigen – de korte videregående uddannelser – er klasseforskellen mindre. Differencen mellem de indkomstmæssige yderpunkter, børn af virksomhedsledere og ufaglærte arbejdere, er næsten lige stor som på de tre laveste uddannelsesniveauer, men afstanden mellem de ufaglærtes børn og de øvrige oprindelsesklasser er gennemgående lidt mindre.

Når man kommer op på de mellemlange og lange videregående uddannelser, er forskellen mellem den indkomstmæssige top og bund ca. 11%, stadig med børn af ufaglærte arbejdere i bund. Men især på de lange videregående uddannelser er afstanden mellem de ufaglærtes børn og mange af de øvrige klasser væsentligt mindre end på ungdomsuddannelserne. Uligheden på universiteternes kandidatuddannelser kan således bedst betegnes som en ’elitestruktur’, hvor det først og fremmest er dem med oprindelse i den økonomiske overklasse/øvre middelklasse, der udmærker sig med et højt indkomstniveau.

Ph.d. Trond Beldo Klausen udleder på baggrund af undersøgelsen, at en privilegeret baggrund konverteres til klingende mønt, selv når uddannelsesniveauet ikke er særlig højt. Med en forholdsvis lang uddannelse mindskes afstanden mellem personer med oprindelse i arbejderklassen og dem, der kommer fra de ’højere klasser’.

Dog er der - selv på de længste uddannelser (de mellemlange og lange videregående uddannelser) - en markant sammenhæng mellem social oprindelsesklasse og økonomisk udbytte. Klasse slår således også igennem for dem, der har været igennem en lang selektionsproces og har den mest langvarige fælles socialisering i uddannelsessystemet, påpeger Trond Beldo Klausen.

Man kunne måske på baggrund af undersøgelsens resultater være fristet til at anbefale de længste uddannelser for at skabe en større økonomisk udjævning i befolkningen. Men selv i 'den globaliserede vidensøkonomi' er det de færreste danskere, der skal være akademikere. Størstedelen af den danske befolkning vil stadig befinde sig på de uddannelsesniveauer, hvor sammenhængen mellem social oprindelsesklasse og indkomst er stærkest. Uddannelse som udjævningsstrategi har således sine begrænsninger.

Ifølge Trond Beldo Klausen ligger udfordringen således i at styrke især de kortere uddannelser, så de unge i højere grad end i dag udrustes med værktøjer, der gør dem bedre i stand til at kompensere for manglende ressourcer i opvækstfamilien. Længere uddannelse kan være udmærket, men en bedre uddannelse – på alle niveauer – vil være afgørende, når det gælder at skabe lige muligheder.

Yderligere information

• Trond Beldo Klausen, post.doc., ph.d., Centre for Comparative Welfare Studies, Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet, tlf. 9635 8187, email: tbk@socsci.aau.dk