”Men uanset om lyden findes fysisk, eller den dannes i øret kan den være meget generende. Og det er klart, at problemet skal løses på vidt forskellig måde i de to tilfælde. Derfor er det vigtigt, at sagerne undersøges ordentligt”, siger professor Henrik Møller, som har ledet undersøgelsen. ”Hvis der faktisk er en fysisk lyd, nytter det ikke, at myndigheder og andre slår det hen som tinnitus, ja faktisk bidrager det kun til yderligere frustration. Og findes lyden ikke fysisk, hjælper det ikke med nok så mange klager og krav til mistænkte virksomheder.”
200 registrerede klager
Aalborg Universitets undersøgelse har taget udgangspunkt i 200 klager fra personer, der føler sig generet af dybe lyde. Personerne beskriver typisk lyden som buldrende eller rumlende, og mange nævner udtrykket ”en lastbil i tomgang”. Mange har klaget til forskellige myndigheder, uden at de synes, de har fået ordentlig hjælp. En del tilfælde har igennem årene fundet vej til avisernes spalter. Nogle gange er det kun en enkelt eller nogle få personer, der er generet, og i mange tilfælde er det ikke indlysende, hvor lyden kommer fra. Mange tilfælde forekommer i ellers rolige omgivelser.
Af de 200 klager er udtaget en stikprøve på 21 tilfælde, som forskerne på universitetet har undersøgt grundigt. I hvert enkelt tilfælde er det undersøgt, om der findes en fysisk lyd, som er årsag til generne og i givet fald, hvilke frekvenser og lydniveauer, der er tale om. Hjemme hos hver klager blev der lavet grundige lydmålinger og ‑optagelser, og klageren deltog bagefter i en række laboratorieundersøgelser i Aalborg. Blandt andet blev det ved hjælp af blindtests undersøgt, om den fysiske lyd fra hjemmet er hørbar, og om den kan genkendes som den generende lyd.
Fysisk lyd?
I 7 ud af de 21 tilfælde blev der fundet en konkret fysisk lyd som årsag til generne. Frekvensen af lyden varierer mellem tilfældene, men den ligger i alle tilfælde i området 20-180 Hz (20-180 svingninger i sekundet). Det kaldes lavfrekvent lyd. I 6 tilfælde er der ikke nogen fysisk lyd, men personerne har alligevel en klar oplevelse af lyd. I forsøgene var de i stand til at justere en kunstig lyd, så den svarede nogenlunde i styrke og frekvens til den lyd, der generer dem. Frekvensen lå i disse tilfælde i området 40‑100 Hz. I ét tilfælde fandtes en lyd, som muligvis er årsag til generne, og i ét tilfælde forsvandt generne i løbet af forsøgsperioden. Tilbage står 6 tilfælde, hvor klageren kunne høre lyden fra hjemmet men ikke præcist genkende den som den generende lyd. I disse tilfælde kan der ikke konkluderes noget endeligt uden yderligere undersøgelser.
I de tilfælde, hvor der ikke er nogen fysisk lyd, er der tale om lavfrekvent tinnitus. ”Tinnitus er betegnelsen for al opfattelse af lydfænomener, som ikke kan tillægges nogen ydre støjkilde.” (Wikipedia). De fleste, inklusive mange fagfolk, kender kun tinnitus som ringen eller susen for ørerne, men der kan også være tale om oplevelsen af dybe lyde. Selvom ”lyden” kun findes i den generede persons hoved, er det vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er tale om en psykiatrisk lidelse i lighed med at ”høre stemmer”. Der er populært sagt ”blot” tale om, at hørelsens sanseceller sender besked til hjernen om en lyd, som altså ikke findes.
Ikke infralyd
”Det kan lyde lidt som ”Kejserens nye klæder”, når vi som forskere kommer ud og fortæller, at enten er det lyd, eller også er det ikke”, siger adjunkt, civilingeniør Christian Sejer Pedersen, som har stået for laboratorieundersøgelserne. ”Men begge muligheder findes, og det er vigtigt at få slået fast. Samtidig kan vi afvise et par myter om disse sager. En af dem siger, at der skulle være tale om såkaldt infralyd. Infralyd er lyd med frekvenser under 20 Hz, og det har ofte været hævdet, at de generede personer har en særlig evne til at høre infralyd, og at det er infralyd, der generer dem. Det kan vi afvise. I undersøgelsen fandt vi ikke et eneste tilfælde, hvor infralyd var årsag til generne. Ingen af personerne kunne opfatte den infralyd, der fandtes i hjemmene, selv ikke hvis vi forstærkede den med 10 dB. I det hele taget er der ikke tale om, at de generede personer har en særlig god hørelse. Deltagerne i undersøgelsen havde generelt normal hørelse efter alderen, og ingen havde en usædvanlig god hørelse.”
Målemetoder
Parallelt med undersøgelsen af de generede personer har Aalborg Universitet lavet en undersøgelse af målemetoder for lavfrekvent støj. Det er som regel indendørs, folk er generet af lavfrekvent støj, og så skal lyden også måles inde. Her er det et problem, at lavfrekvent lyd varierer temmelig meget rundt i rummet. Man får altså vidt forskellige værdier, alt efter hvor man placerer mikrofonen.
”Alle er vist enige om, at lyden bør måles, hvor den er kraftigst, fordi det er dér, lyden generer”, siger ph.d. studerende, civilingeniør Steffen Pedersen, som har lavet undersøgelsen af målemetoderne. ”Miljøstyrelsens metode benytter gennemsnittet af målinger i 3 punkter. Men hvis ikke den generede person præcist kan udpege de kraftigste punkter, duer Miljøstyrelsens metode ikke. Der er stor usikkerhed på resultaterne, og man får næsten altid for lave værdier. Vi har foreslået en anden metode, som på en nem måde giver sikre resultater.”
Hvor kommer lyden fra?
”Det har ikke været meningen med undersøgelsen, at vi skulle pege på en bestemt støjkilde i de enkelte tilfælde”, fortæller professor Henrik Møller. ”I enkelte tilfælde er det ret oplagt, hvor lyden kommer fra, og i alle tilfældene kendes lydens frekvenser præcist, så man ved, hvad man skal gå efter for at finde støjkilden.” Om støjkilderne siger Henrik Møller, at det jo faktisk kan være en lastbil eller måske et tog i tomgang, men ellers er de typiske kilder til lavfrekvent støj kompressorer, pumper, kedler, ventilatorer og motorer. Også de kommende store vindmøller har på det seneste været nævnt, men Henrik Møller understreger, at man endnu ikke ved, om de udsender så meget lavfrekvent støj, at det vil give problemer.
I undersøgelsen fandtes ca. 1/3 i hver af grupperne ”helt sikkert lyd”, ”helt sikkert tinnitus” og ”ingen sikker konklusion”, men det er en forholdsvis lille stikprøve, og fordelingen kan være anderledes i de mange sager, der – foruden dem, universitetet har kendskab til – findes rundt om i landet.
Udover, at lyden skal måles rigtigt, slår undersøgelsen fast, at man ikke kan tage for givet, at årsagen til generne er fundet, blot fordi man kan måle noget lyd. Moderne udstyr er så følsomt, at der altid vil kunne findes lyd.
Undersøgelsen er den første nogensinde, hvor optagelser fra hjemmet har været afspillet for de generede personer i en helt præcis gengivelse, så de har kunnet bekræfte, om det var den generende lyd, og så dens frekvens og niveau har kunnet indkredses. Det har kun været muligt at gøre dette, fordi Aalborg Universitet har verdens eneste laboratorium, hvor hele spektret af dybe toner kan afspilles kontrolleret.
Fakta om lyd - ultrakort
- Lyd er ganske små svingninger i lufttrykket
- Lydens styrke måles i decibel, som forkortes dB
- Tonehøjden er afhængig af, hvor hurtige svingningerne er
- Lydens frekvens fortæller hvor mange svingninger der er på et sekund, og måleenheden er Hertz, som forkortes Hz
- Lavfrekvente lyde er bastoner eller dybe buldrende lyde med frekvenser fra 20 Hz til ca. 200 Hz
- Lyd med frekvenser under 20 Hz kaldes infralyd
- Mange mener, at infralyd ikke kan høres, men det passer ikke. Alle kan høre infralyd, hvis den er kraftig nok – men det er den sjældent.
Yderligere information
- Professor Henrik Møller, adjunkt Christian Sejer Pedersen eller ph.d. studerende Steffen Pedersen, Akustik, Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet, telefon 9635 8710.
- Afdelingen for Akustik