At skabe en lufttæt bolig betyder nye og anderledes udfordringer for rådgivere, projekterende og håndværkere. Alle huller og sprækker ved fundament, vinduer og gennemføringer skal være så tætte at, de opfylder kravene i energibestemmelserne. Derfor er det nødvendigt at kigge efter nye måder at projektere og bygge på. Skal huset være tæt, er det vigtigt at tænke det med i projektet helt fra start.
En ny anvisning om klimaskærmens lufttæthed fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet er en hjælp på vejen. Den viser gennem en række konkrete eksempler, hvordan man opfører lufttætte bygninger.
Vindstille inde i huset
Fra 1. januar 2006 er energibestemmelserne i Bygningsreglementerne blevet skærpede. Nye huse skal nu være tætte, og de nye regler sætter grænser for, hvor store mængder luft der må sive ud og ind af sprækkerne i en bygning inden for et givent tidsrum. Kommunen kan forlange dokumentation for, at luftskiftet i bygningen ikke overstiger en vis grænse.
Det bliver en stor udfordring for byggeriet at skabe lufttætte huse. Der mangler både viden om egnede materialer til lufttætning og erfaring med byggemetoder, og der findes ikke et detaljeret overblik over, hvilken betydning forskellige typer af utætheder har for husets samlede luftskifte.
Seniorforsker Asta Nicolajsen og seniorforsker Torben Valdbjørn Rasmussen fra SBi har i SBi-anvisningen med titlen 'Klimaskærmens lufttæthed' samlet en række praktiske eksempler på, hvordan man skaber en tæt klimaskærm, og hvor der typisk opstår utætheder.
"Det er især ved installationer, samlinger og overgange mellem ydervægge, gulve, lofter, vinduer og døre, at vi finder brud i tæthedsplanet", siger Torben Valdbjørn Rasmussen. Problemerne opstår ved overgangene fra et materiale til et andet og fra bygningsdel til bygningsdel.
Lufttætte huse er vejen til et bedre indeklima
Ligesom der er en direkte sammenhæng mellem lufttæthed i en bolig og dens energiforbrug, påvirker de tilfældige utætheder i huset også indeklimaet.
Selvom huset skal være tæt, skal det stadig ventileres. Det springende punkt er at kontrollere, hvor luften kommer ind og ud af bygningen. Ventilationen skal indrettes sådan, at indeluft fjernes fra køkken, badeværelser og toilet, da disse rum producerer mest fugt og forurening.
Når luften piber ind gennem åbninger ved vinduer og gennemføringer, opstår træk, hvilket sænker bygningens komfort.
Når varm og fugtig luft møder kulden, dannes der fugt i væggene. Kondens i konstruktionen giver grobund for, at skimmelsvampe kan udvikle sig med dårligt indeklima til følge.
Den ny SBi-anvisning 'Klimaskærmens lufttæthed' har nummer 214 og henvender sig primært til ingeniører, bygningskonstruktører og håndværkere. Den er udarbejdet i samarbejde med en række virksomheder og organisationer med stor viden og erfaring inden for bygningers tæthed. Anvisningen kan bestilles på sbi.dk/anvisninger eller på byggecentrum.dk.
Yderligere information
- Seniorforsker Torben Valdbjørn Rasmussen (tvr@sbi.dk, tlf. 45 74 22 72)
- Forskningschef Niels-Jørgen Aagaard (nja@sbi.dk, telefon 45 74 23 85).