Ifølge professor Henrik Lund fra Aalborg Universitet er det en historisk beslutning, at regeringen har formuleret det mål, at Danmark skal forsynes 100 procent af vedvarende energi.
- Det er en rigtig beslutning, og det er en meget vigtig beslutning, siger professor Henrik Lund, der er ekspert inden for blandt andet vedvarende energi og energiplanlægning.
Han har sammen med professor Frede Hvelplund arbejdet med emnet i mange år, og sidste sommer kritiserede Henrik Lund regeringen for at lade markedet styre energipolitikken og derved forpasse chancen for en egentlig energiplanlægning. I stedet burde regeringen træffe aktive beslutninger blandt andet inden for vindenergi, solenergi og transportområdet. I regeringens nye energiplan er målet at øge procenten af vedvarende energi fra de nuværende 15 til 30 i år 2025. Med det tempo når vi ind i næste århundrede, før Danmark når målet om 100% vedvarende energi, og det er alt for langsomt, mener Henrik Lund.
Det største problem i regeringens energiplan er imidlertid, at politiksiden er alt for svag. Der mangler ganske enkelt en systematisk beskrivelse af, hvilken politik regeringen vil bruge for at nå målene.
- Det ligner et halvhjertet kompromis, og det er synd, at man ikke tør satse helhjertet, når nu det overordnede mål om 100 procent vedvarende energi er til stede. Hvis ikke man satser helhjertet, så opnår man heller ikke de erhvervsfordele og eksportmuligheder, der kan ligge i god energiplanlægning, påpeger Henrik Lund.
Han henviser i denne sammenhæng til Energiplan 2030, som han har været med til at udarbejde for Ingeniørforeningen. Her er en af konklusionerne, at Danmark vil kunne firdoble eksporten af energiteknologier inden 2030, hvis man fører en aktiv energipolitik. Regeringen forklarede på fredagens pressemøde planens lave ambitionsniveau med, at man også vil tage hensyn til samfundsøkonomi og konkurrenceevne. På den måde sætter man sig mellem to stole og får ikke skabt det nødvendige grundlag for at realisere de store eksportmuligheder, der ligger i energisektoren, mener Henrik Lund. Han kritiserer også Finansministeriets metode til de samfundsøkonomiske beregninger.
- Man sætter simpelthen kikkerten for det forkerte øje og får ikke værdien af de langsigtede fordele med i beregningen. De fordele, der ligger 15-20 år fremme i tiden, indgår kun med en meget lille værdi i det samlede regnestykke, siger Henrik Lund. Det er netop et stort problem, når man skal lave langsigtede infrastrukturændringer som nye boligisoleringer, omlægning til elforsyning med vedvarende energi og udbygning af kollektiv trafik med lang levetid.
Kontakt
- Professor Henrik Lund, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, AAU, tlf. 9635 8309 / 29 40 34 99
- Professor Frede Hvelplund, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, AAU, tlf. 9635 8380