Vi skriver år 2508 i den spændende eller måske også lidt uhyggelige animationsvideo, som trafikforskere fra Aalborg Universitet har lavet i samarbejde med virksomheden Arkibot. Videoen, der har den rammende titel ’Drøm eller Mareridt’ starter på Århus Banegård og fører os på en rejse ned over Skanderborg, Horsens, Vejle med endestation i ’Spaceport Fredericia.’
Animationen ”Drøm eller Mareridt”
Baggrunden for animationen er, at Miljøministeren i samarbejde med de 17 kommuner i Østjylland offentliggør en fælles vision for Østjyllands fremtidige by- og infrastrukturudvikling d. 20. august 2008. Formålet med animationen er at give et bredere grundlag for at diskutere fremtidig by- og infrastruktur udvikling fx i Østjylland og med et lidt andet udgangspunkt end traditionelle tykke og kedelige rapporter.
Baggrunden for animationen har som grundlag forskernes arbejde med by- og trafikudviklingen i netop Østjylland i de sidste 5 år.
Det er bestemt ikke alle, der ser den nærmest eksplosive udvikling i Østjylland, som et ubetinget gode, fx havde miljøminister Troels Lund Poulsen i uge 33 følgende kommentar i Weekendavisen:
- Jeg vil ikke være med til én lang by-slange fra Randers til Kolding, lød det, som en reaktion på, at udviklingen i netop dette område i en periode har bevæget sig meget hurtigt i den retning, der i øvrigt kan komme til at minde om dele af Los Angles i USA.
Venligst
Henrik Harder, Aalborg Universitet, +45 30 62 67 87
Thomas Sick Nielsen, Københavns Universitet, +45 26 20 03 60
Peter Bro, Aalborg Universitet, +45 20 63 70 35
Ph.D. fellow, M.Sc. Transportation Engineering
Department of Architecture and Design
Aalborg University