Aalborg Universitet har for længst implementeret en offensiv iværksætterindsats overfor studerende, kandidater og undervisere på universitet. Alligevel hilser dekan Frede Blaabjerg regeringens målsætning om øget fokus på iværksætteri i uddannelsessystemet velkommen.
- Vi har brug for alle initiativer, der kan være med til at styrke iværksætterkulturen på danske uddannelsesinstitu-tioner. Og vi vil meget gerne være med til at etablere en dialog med politikerne om, hvordan vi i fællesskab kan sørge for, at flere højtuddannede får lyst og mulighed for at starte deres egne virksomheder, siger Frede Blaa-bjerg.
- Det er de videnstunge iværksættervirksomheder, der skal drive Danmark fremad og sikre vores konkurrence-evne i fremtiden. Og på Aalborg Universitet har vi gode erfaringer med at hjælpe studerende og kandidater i gang, og den viden vil vi gerne dele med politikerne, fortsætter Frede Blaabjerg.
Ni ud af ti iværksættere fortsætter
Siden 2001 har universitetets iværksætterorganisation, SEA (Supporting Entrepreneurship at Aalborg University), støttet studerende og kandidater, der ønsker at starte deres egne virksomheder. Derudover har organisationen arrangeret undervisningsforløb og kurser i iværksætteri for både ansatte og studerende.
- Resultatet af vores målrettede iværksætterindsats har været overvældende. De seneste statistikker viser, at ni ud af ti iværksættere, der har været tilknyttet SEA’s ”inkubatorordning”, fortsætter deres arbejde i deres virksom-heder – mere end halvdelen på fuld tid eller mere. Derfor har vi også som kortsigtet mål, at fem procent af vores 700 årlige kandidater søger ind i inkubatorordningen, siger Frede Blaabjerg.
Inkubatorordningen er et tilbud til studerende eller kandidater fra Aalborg Universitet, der har en virksomhedsidé, som de gerne vil udvikle. SEA tilbyder de studerende et gratis kontor på universitetet i et halvt til et helt år og gratis rådgivningstimer hos både interne og eksterne konsulenter. Ordningen har på lidt over to år hjulpet mere end 25 videnstunge virksomheder i gang i regionen.
Dagpengesystemet bør revideres
Softwarevirksomheden IOLA er én af de virksomheder, der har været tilknyttet SEA’s inkubatorordning. Virk-somheden har på under to år udviklet sig til lidt af en forretningssucces. De tre iværksættere bag IOLA, datalogerne Anders Jensen, Ole Laursen og Lau Lauritzen, har gjort det til deres speciale at producere overskuelige websystemer til store og små virksomheder.
- Vi var nok ikke kommet i gang, hvis det ikke var for SEA. De har virkelig været en kæmpe støtte i forbindelse med vores virksomhedsopstart, siger Lau Lauritzen og fortsætter:
- SEA gør utrolig meget for at styrke iværksætterkulturen på universitetet, og vi har bestemt ikke manglet noget i forbindelse med vores opstart. Regeringen har dog mulighed for at understøtte SEA’s arbejde ved eksempelvis at revidere dagpengesystemet for iværksættere. Det er alt for stift og gør det svært at starte op, når man kom-mer direkte fra en SU. Måske bør regeringen genindføre iværksætterydelsen. Det ville helt sikkert hjælpe flere højtuddannede i gang som i værksættere, siger han.
Yderligere oplysninger
- Dekan Frede Blaabjerg, tlf. 99 40 96 32, mobil 21 29 24 54
- Projektleder hos SEA Lisbeth Tved Linde, tlf.: 99 40 75 43
- IOLA: Lau Lauritzen, tlf.: 96 35 61 10
- Læs fredagens pressemeddelelse fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling