Almene boligbebyggelser får et arkitektonisk løft

En stor del af befolkningen bor i landets 540.000 almene boliger. Tidens tand sætter sit præg på bebyggelserne, der på trods af tidligere renoveringer i mange tilfælde fremstår som nedslidte, grimme og rodede. Det er især efterkrigstidens største bebyggelser, der nu er nu ved at være tjenlige til et nyt løft, som kan føre dem op til dagens standard.

Lagt online: 08.08.2008

Derfor er boligselskaberne, med støtte fra Landsbyggefonden, nu gået i gang med at renovere mange af bebyggelserne, så både bygninger, boliger og udearealer bliver moderniserede. Renoveringerne har i mange tilfælde betydet flere arkitektoniske og brugsmæssige kvaliteter til glæde for både beboerne og besøgende. På længere sigt håber boligselskaberne, at de fysiske fornyelser kan medvirke til at forbedre områdernes image, så en bred del af befolkningen vil finde det attraktivt at bo i almene boliger.

Det fremgår af en ny rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet, hvor konstitueret forskningschef Claus Bech-Danielsen har kortlagt før-og-nu-situationen i 10 af de renoverede bebyggelser i henholdsvis 2004 og 2007.
Mange af bebyggelserne har 30-40 år på bagen og har været renoveret tidligere. Men renoveringerne blev tit gennemført for hurtigt og med billige materialer, der hurtigt blev slidt ned igen og grimme at se på, til skade for bebyggelsens renommé. Det er i mange henseender en dyr måde at spare på og en klar ommer allerede efter 10-15 år.

"Flere af de aktuelle renoveringer er gennemført med omhu og med materialer, der erfaringsmæssigt patinerer smukt, og som kan modstå det slid, der finder sted i store almene boligbebyggelser. Men desværre er der også eksempler på store renoveringsløsninger, der vedligeholder den monotone ensartethed i bebyggelsen ved at bruge kedelige materialer. Når glæden om en stund har lagt sig over den umiddelbare forandring, vil problemerne atter dukke op", siger Claus Bech-Danielsen.

Renoveringerne skal være langtidsholdbare

Det er svært, men ikke umuligt, at skabe gennemgribende arkitektoniske, langtidsholdbare forbedringer i de meget store almene bebyggelser. Et eksempel er Albertslund Nord, hvor man i den forestående facaderenovering dels vil beklæde stueetagens facader med træpaneler af mahogni, dels forsyne indgangspartierne med en skalmur af smukke mørke mursten. Etagerne ovenover vil blive efterisolerede og beklædt med klinkelagte stålplader, og vinduesrammerne vil blive udført i mahogni.

"En eksemplarisk fordeling af materialer, hvor brugen af de forskellige materialer sker med øje for, at der skal være stoflige kvaliteter i øjenhøjde og slidstærke materialer i nå-højde. De robuste materialer er anvendt dér, hvor slitagen er størst.", siger Claus Bech-Danielsen.

Når det gælder friarealer, byder Skovparken i Kolding på et godt eksempel. Et uvedligeholdt tæt buskads, der omkransede og lukkede hele bebyggelsen, blev tyndet kraftigt ud, og nu er der frit indblik fra vejens forbikørende biler til den renoverede bebyggelse med nye lejeredskaber på friarealerne. På den måde får omgivelserne indblik i de arkitektoniske forbedringer, der er sket i bebyggelsen, og den gennemsigtige beplantning øger samtidig beboernes tryghed, når de færdes ude efter mørkets fembrud.

Drift og vedligeholdelsen sikrer succesen

Hvis man sørger for at gennemføre renoveringerne med en ordentlig kvalitet og helhed, så er der noget der tyder på, at beboerne er mere indstillede på at passe bedre på deres bebyggelser. Det er derfor vigtigt, at der sættes tilstrækkeligt med midler af til den fremtidige vedligeholdelse af både bygninger og friarealer. Kun på den måde sikres investeringen, beboernes tilfredshed, områdes forbedrede images og ønsket om en mere varieret beboersammensætning.
Claus Bech-Danielsen håber, at rapportens mange eksempler kan danne grundlag og være til inspiration for fremtidige renoveringer.

"De gode eksempler viser, at når man prioriterer renoveringerne som en vigtig arkitektonisk opgave, er det også muligt at skabe reelle arkitektoniske forbedringer, siger han.

Rapporten SBi 2008:11 Renoveringer af almene bebyggelser 2004-2007 er udarbejdet for Landsbyggefonden. Den kan ses, downloades eller bestilles på sbi.dk.

Fakta

De 10 almene bebyggelser der er analyseret i rapporten:

  • Albertslund Nord, Albertslund
  • Bispehaven, Aarhus
  • Hedebo, Roskilde
  • Isbjergvej, Varde
  • Motalavej, Korsør
  • Ridderborgparken, Nakskov
  • Skovparken, Kolding
  • Tingbjerg, København N
  • Vejleåparken, Ishøj
  • Østre Allé, Skjern

Beboere fra Vejleåparken, Skovparken og Bispehaven deltog desuden i fokusgruppeinterviews.
Med Omprioriteringsloven fra 2000 blev det muligt for almene bebyggelser at omprioritere indestående lån, som kan finansiere fysiske renoveringer.

Yderligere oplysninger