Men det er ikke alle steder, det går så galt. Selv om situationen er en stor udfordring for kommunerne, så er det lykkedes for nogle at vende den negative udvikling i mindre bysamfund, så der foregår en vis fremgang og udvikling
Udviklingen er mange gange sket ved hjælp af byfornyelsespenge, der er kommet både fra den offentlige kasse og fra private investorer.
Det fremgår af rapporten Byfornyelse i mindre bysamfund fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet, hvor seniorforsker Jesper Ole Jensen og konstitueret direktør Thorkild Ærø fremlægger syv af de vellykkede eksempler på landsbyer og små bysamfund, der har fået et løft gennem byfornyelsesindsatsen.
"Efter kommunalreformen er det nyt for mange kommuner at skulle tage stilling til problemerne i mindre bysamfund. Vi håber derfor, at eksemplerne i rapporten kan være med til at inspirere til løsninger og aktiviteter og danne udgangspunkt for erfaringsudveksling og netværk kommunerne imellem", siger Jesper Ole Jensen.
Optimistisk stemning i Lohals
Lohals på Langeland er en af de syv byer, der har gode erfaringer med byfornyelse. Med truende butiksdød og faldende aktiviteter på havnen tog den daværende Tranekær Kommune i 2004 initiativ til at vende den negative udvikling og satte gang i nogle udviklingsprojekter. Og der er virkelig sket noget siden. Byen har fået et aktivitetshus, der er sket forskønnelse af gader og byrum, herunder forskønnelse af havnefronten, og de trafikale forhold er blevet forbedret.
Som en udløber af den positive stemning af fremgang har private investorer opført en række nye boliger på havnen og andre steder i byen. Der er ikke bopælspligt i boligerne, men beboerne er typisk folk, der vil bruge boligen i deres tredje alder.
Aktivitetshuset er kommet i stand ved hjælp af et partnerskab mellem kommune og lokale partnere, der har skudt penge i huset. Samarbejdet og den efterfølgende brug, til bl.a. lokaler til sejlklubben, depotrum og møderum, samt driften er fordelt blandt investorerne til alles tilfredshed.
"De private følgeinvesteringer af byfornyelsen er noget vi ser mange steder i landet. Ofte er de private bidrag en central forudsætning for, at byfornyelsen kan lade sig gøre, og de er samtidig en indikator på, at indsatsen skaber værdi. Det er nemlig mange gange investorer, der kommer udefra, som finder området attraktiv og dermed investerer", siger Thorkild Ærø.
Rapporten er udarbejdet for Velfærdsministeriet.
Læs mere om rapporten Byfornyelse i mindre bysamfund på sbi.dk, hvor den kan ses eller downloades.