Undersøgelsen er lavet af seniorforsker Lars Gunnarsen og ph.d.-studerende Ásta Logadóttir på Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet. De har analyseret 20 nybyggede typehuse i Nordsjælland i perioden mellem februar og juni 2007. Undersøgelsen er udført for Erhvervs- og Byggestyrelsen og bekræfter flere tidligere udenlandske undersøgelser.
Formaldehyd optræder i den luft vi indånder, når vi opholder os inden døre. Den stammer fra afgasning af træbaserede byggematerialer som f.eks. spån- og krydsfinerplader, fra møbler og fra maling og fernis, hvor formaldehydet bl.a. fungerer som konserveringsmiddel. Desuden kan det frigives fra gulvolie i forbindelse med hærdningen, og det findes i tobaksrøg, ligesom det udskilles fra brændende træ i brændeovne. I undersøgelsen er der taget højde for tobaksrøgens bidrag til indeluftens indhold af formaldehyd.
I Bygningsreglementet er fastsat regler for formaldehydafgivelsen fra limede træplader der i værste tilfælde kan give anledning til koncentrationer oppe omkring 0,15 mg pr. kubikmeter. Det er noget højere end den værdi, som WHO har fastsat. Den er kun på 0,10 mg pr. kubikmeter.
Selv om formaldehyd er klassificeret som kræftfremkaldende, så optræder stoffet i så små mængder i indeklimaet, at det er gener som irriterede slimhinder i øjne og luftveje samt lugtgener, der er de primære problemer. Særligt følsomme personer kan opleve disse gener allerede ved koncentrationer på 0,10 mg pr. kubikmeter.
"Med den nye melding fra WHO vil det være hensigtsmæssigt, at vi i Danmark genovervejer vores regulering af formaldehyd og søger at identificere de vigtigste kilder til de høje formaldehydkoncentrationer", siger Lars Gunnarsen.
Usikker viden om kilden til formaldehyd i indeluften
Formaldehyd i indeluften er ikke et nyt fænomen. I 1980'erne var det limen i spånplader i skoler, daginstitutioner, kontorer og boliger, der afgassede formaldehyd med et dårligt indeklima til følge. Derfor blev der på det tidspunkt fastsat de nugældende grænseværdier.
"Men problemet med formaldehyd er, at det i mange tilfælde dannes via kemiske processer i materialerne, og dermed kan der blive ved med at dannes formaldehyd i flere år", siger Lars Gunnarsen.
Et andet problem med nutidens koncentrationer af formaldehyd i indeluften er, at der er mange kilder til forureningen, og man har ikke nogen sikker viden om, hvad de vigtigste kilder er. SBi og Erhvervs- og Byggestyrelsen har derfor sat en ny undersøgelse i gang, der skal råde bod på denne usikkerhed.
Formaldehydkoncentrationen i indeluften forøges, når der er fugt i materialerne (f.eks. spån- og krydsfiner-plader), jo nyere de er, og jo højere temperaturen i huset er. Man skal derfor fjerne fugtskadede materialer og i det daglige sørge for at have god ventilation i sin bolig og lufte godt ud.
I de undersøgte huse blev der ikke fundet en generel sammenhæng mellem luftskiftet og formaldehydkoncentrationen. Men de to huse med de højeste koncentrationer af formaldehyd havde et lavt luftskifte på 0,25 gange i timen, der kun er det halve af kravet i Bygningsreglementet. Hvis luftskiftet var 0,5 gange i timen, ville alle 20 huse ligge under WHO's grænseværdi.
Se undersøgelsens resultater i notatet 'Formaldehydkoncentration i nybyggede huse i Danmark'