Handicaporganisationerne ønsker at lette de daglige gøremål for kørestolsbrugere, f.eks. adgang til indkøbscentret, posthuset, biblioteket og andre kultursteder, mens arkitekterne tænker i mere overordnede, sanselige rammer for det gode liv.
"Konflikten var dog ikke så overraskende, den har været fremme før. Seminaret var da bl.a. også et forsøg på at skabe dialog gennem diskussion og debat, der kan resultere i en bedre forståelse af det komplekse emne og de mange hensyn der skal tages, for at alle, uanset funktionsevne, kan føre en selvhjulpen, lige værdig tilværelse. Og den åbning, synes jeg, trådte frem i løbet af dagen", siger tilgængelighedsrådgiver Lone Sigbrand fra SBi.
Bl.a. mente Benny Jepsen fra arkitektfirmaet Bureau Detours, at en farbar vej til bedre tilgængelighed ville være, at der blev udformet arkitektkonkurrencer for bygninger eller enkelte rum, f.eks. badeværelser, hvor tilgængelighedsaspektet var det fremtrædende. Han foreslog samtidig, at de arkitektstuderende fik mere undervisning i tilgængelighed. I dag har de højst to undervisningsdage.
Bygherren bestemmer graden af tilgængelighed
Det vil være både billigere, pænere og langt mere funktionelt, hvis tilgængelighedskravene bliver tænkt ind i byggeprojektets tidligste fase. Det giver klart de bedste løsninger, og man bliver fri for bl.a. at se påklistrede ramper, der foruden at være grimme ofte også er udført forkert i forhold til byggereglerne.
Men for at det kan blive en realitet i fremtiden, skal man lige tage bygherren i ed, for det er ham, der har pengene, og derfor ham der i sidste ende bestemmer, hvor tilgængeligt et byggeri eller anlæg bliver.
"Så det er ikke kun arkitekten, man skal skyde på, bygherren er en altafgørende medspiller", påpegede Lise Lind fra Metroselskabet.
Visionære eksempler på tilgængeligt byggeri
Arkitektfirmaet Force 4 er et eksempel på, at arkitektstanden sagtens kan tænke i kreative, visionære og fleksible løsninger, når det gælder tilgængelighed i et æstetisk miljø. Et skitseforslag til en flydende kajakklub til Københavns Havn er således udformet, så kørestolsbrugere uhindret kan benytte sig af sportsgrenen.
Et andet eksempel er et skitseprojekt for en etageboligejendom til bevægelseshandicappede unge, der tager udgangspunkt i den enkelte beboers særlige behov for plads, teknologi og andre hjælpemidler samt muligheder for at indgå sociale relationer med de andre beboere. De særlige behov kan også få indflydelse på lejlighedens facade, så den, i lighed med lejlighederne, fremtræder mangfoldig og individuel.
"Netop i dette krydsfelt, hvor konkrete behov og mulighed for arkitektonisk kreativitet mødes, forenes beboer og arkitekt i et fælles projekt. At tænke indefra og ud, og ikke omvendt, når en bygning skal designes, er en super god tilgang til attraktive boliger for alle", siger Thorkild Ærø, forskningschef på SBi.