En ny rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet fastslår, at den bedste måde at håndtere konflikterne på, er ved at gå i dialog med de unge.
Rapporten er skrevet af kultursociolog Sølvi Karin Børresen og bygger på interview med områdemedarbejdere, SSP, lokalpoliti og aktive beboere i tre multietniske boligområder: AKB Lundtoftegade på Nørrebro København, Gellerup i Århus og Vollsmose i Odense.
"Langt de fleste unge i boligområderne er der ikke problemer med. De få unge med normbrydende adfærd kan man bedst nå ved at snakke med dem om problemerne på en positiv og åben måde. Det handler om samarbejde og at aktivere de lokale resurser", siger Sølvi Karin Børresen.
Et bredt samarbejde giver ro i området
I alle tre boligområder blev der peget på samarbejdet mellem ungdomsklubber, skoler, idrætsklubber, SSP, lokalpoliti og lokale ildsjæle som en vigtig ramme om at løse og forebygge konflikter. I samarbejdet indgår personer, der kender mange af de unge, og den slags personlige relationer og kontakter tillægges stor betydning for dialogen og konfliktløsningen.
Også de unges forældre er vigtige medspillere for konfliktløsningerne. De kan dog, af mange forskellige grunde, være svære at komme i kontakt med, men personlige henvendelser i form af at stemme dørklokker har vist sig at være en god metode til at få forældrene på banen.
Når man vil have de unge til at udvise acceptabel adfærd og tage et medansvar for den fælles trivsel i boligområdet, så skal man også tage dem med på råd, når der skal træffes afgørelser om forandringer i området, fx ved områderenoveringer. Det gælder både den fysiske renovering og samlingssteder for sociale aktiviteter. Især når det gælder udearealerne og klubber, er de unge en værdifuld resurse til at oplyse om, hvordan arealerne og lokalerne bruges, og hvad der mangler. Ved at give de unge indflydelse, kan man undgå eller reducere hærværk.
De interviewede mener, at konflikter skal ses i forhold til de unges sociale situation. De har ofte haft nederlag i skolen, og de oplever, at de ikke bliver accepteret og respekteret i mange sociale sammenhænge. Derudover blæser medierne ofte enkeltstående negative episoder i boligområderne op, som bidrager til at stemple og fastholde alle de unge og boligområdet i et negativt billede. Når medierne så entydigt har fokus på konflikter, kan det påvirke de unges selvforståelse og adfærd. ¨
Se eller download rapporten Konflikter i boligområder