Nordjysk erhvervsmand indtræder i Aalborg Universitets bestyrelse

Den 39-årige Lars Bonderup Bjørn, Støvring, er blevet udpeget for en periode på 4 år

Lagt online: 23.06.2008

Lars Bonderup Bjørn er uddannet cand. oecon fra Aarhus Universitet i 1993. Han er i dag adm. direktør i virksomheden Nørhaven A/S i Viborg, som er storproducent af bøger. Han har en længere erhvervskarriere bag sig bl.a. som direktør i Aalborg Industries og MAN Diesel.

Han bestrider desuden flere tillidshverv i Nordjylland bl.a. som bestyrelsesformand for Dansk Industri i Vendsyssel, ligesom han er forfatter til en række bøger i danske og internationale sammenhænge.