"Det er ikke sådan, at der ikke skal satses på f.eks. mere energieffektive el-apparater, det skal der naturligvis. Men to tredjedele af vores resurseforbrug skyldes direkte forbrugsadfæren. Så det er afgørende vigtigt at forstå, hvad der danner vores rutiner og vaner og dermed få mulighed for at ændre dem til gavn for miljøet", siger Kirsten Gram-Hanssen.
Vi forbruger forskelligt
Rutiner og vaner opstår ikke i et tomrum, men begynder ofte i sammenhæng med tilsynekomsten af nye teknologier. F.eks. begyndte en ny praksis, da vaskemaskinen blev opfundet. Det blev betydeligt lettere at vaske, og dermed indledte vi rutinen med at producere meget mere vasketøj.
"Et andet eksempel er ikt-teknologiens indtog for ca. tyve år siden, som i den grad har ændret vores rutiner og behov. Stort set alt hvad vi foretager os kræver et apparat, der bruger strøm", bemærker Kirsten Gram-Hanssen.
Det er dog ikke alle rutiner, der bliver anlagt kollektivt efter de samfundsmæssige udviklingsstrukturer. Også individuelle forskelle bestemmer vores omgang med resurserne.
Kirsten Gram-Hanssen har interviewet en række husstande og fundet frem til en dybereliggende forklaring på, hvorfor der er den forskel. Hun deler husstandene op i to grupper: 'Små-forbrugerne' er dem, der kan lide at spare. De er simpelthen bedst tilpas, hvis de holder igen med brugen af resurserne, det giver mening og tilfredsstillelse i deres liv. Rutinerne har de måske fået ind med modermælken, eller det er et bevidst valg.
Med omvendt fortegn kan man sige præcis det samme om den anden gruppe: 'Storforbrugerne'. De kan lide at forbruge. Det giver livsglæde. Gruppen er ikke nødvendigvis ligeglad med problemerne med CO2–og klimaforandringer, men det er så stor en nydelse for dem f.eks. at tage lange, varme bade og bruge meget lys, at miljøhensynene ikke påvirker deres forbrug nævneværdigt.
Et eksempel på vores forskellige forbrug af resurser kom tydeligt frem i en undersøgelse af en boligbebyggelse med 1000 ens huse, hvor man sammenlignede beboernes varme- og el-forbrug. Undersøgelsen viste, at forskellen på varmeforbruget var en faktor 2, og i elforbruget var der en faktor 3 i forskel.
"Her er det i høj grad antallet og brugen af el-apparater, der giver udsvinget, og ikke som man måske skulle tro, at familierne benyttede lavenergiapparater eller ej", siger Kirsten Gram-Hanssen.
Sammenligner man husstande der ligner hinanden, som f.eks. voksne midaldrende par, vil man finde nogle, der har et fjernsyn i hvert af boligens rum og adskillige computere kørende samtidigt, mens andre tilsvarende par kan nøjes med ét fjernsyn og én pc til deling, og disse forskelle har stor betydning for elforbrug.
Kampagner skal tænke teknologi og hverdagsliv sammen
Hvis man vil nogle af de dårlige vaner til livs, så kan et middel være landsdækkende kampagner. Til det siger Kirsten Gram-Hanssen:
"Kampagner kan være gode, men hver gang man tænker i de baner, skal man huske, at målet for dem skal opleves som realistisk for den enkelte. Meget af vores forbrug indgår i et moderne hverdagsliv, som man ikke bare kan vælge fra. Derfor skal man tænke teknologi og hverdagsliv sammen".
Målet for kampagnerne skal virke meningsfuld i familiernes hverdag og ikke stride mod for mange praksisser. F.eks. kan brugen af strømskinne være god og hensigtsmæssig i en mindre husholdning, men kan være til en del besvær i større familier med mange brugere af el-apparater. For har man først et par gange før sengetid fået slukket for al elektronikken,