Doktorafhandling: EU’s fiskeripolitik er en fiasko

EU’s fælles fiskeripolitik har været i krise, siden den blev vedtaget i 1983. Så hård er dommen i en doktorafhandling fra Aalborg Universitets forskningscenter for Innovative Fisheries Management. På baggrund af 25 års erfaringer mener professor Jesper Raakjær, at den fælles fiskeripolitik stort set ikke er lykkedes på et eneste punkt.

Lagt online: 06.05.2009

EU-kommissionen har for nylig udsendt en grønbog som debatoplæg til de politiske forhandlinger, der skal ende med en revision af fiskeripolitikken. Og der er god grund til at ændre de eksisterende regler, mener professor Jesper Raakjær, som den 12. maj forsvarer sin doktorafhandling på Aalborg Universitet. Resultaterne af hans mangeårige forskning stiller den europæiske fiskeripolitik i et særdeles dårligt lys og peger på, hvad der er gået galt. Hans analyser viser, at fiskeripolitikken og forvaltningen af den har nogle række særlige kendetegn, der kan være med til at forklare den forvaltningskrise, fiskeripolitikken befinder sig. Blandt andet har medlemslandene ikke været forpligtede til at gennemføre beslutninger de beslutninger i EU’s Ministerråd, som ellers skulle være med til at sikre bæredygtigt fiskeri, såvel biologisk som økonomisk og socialt – og landene har hver især større fokus på nationale interesser end på kollektive løsninger og fællesskabsinteresser, påpeger Jesper Raakjær.

- Dertil kommer, at den type medforvaltning, man har anvendt i den fælles fiskeripolitik ikke har motiveret til ansvarlig adfærd blandt de forskellige parter, og den fragmenterede fiskerisektor i EU har været medvirkende til en lang række interessekonflikter, forklarer professoren. Andre problematiske kendetegn er overfiskeri med deraf følgende ressourceproblemer i de økonomisk vigtigste fiskebestande, politisk modvilje til at reformere den fælles fiskeripolitik samt problemer med fiskerikontrollen.

- Jeg har undersøgt erfaringerne fra de sidste 25 år, og det står lysende klart for mig, at den fælles fiskeripolitik må reformeres, hvis man skal kunne leve op til målsætningerne om at sikre bæredygtig udnyttelse af fiskebestandene, rationel udvikling af sektoren og sikre forbrugerne sunde fisk til rimelige priser. Indtil da vil EU’s fiskeripolitik og forvaltningen forblive i krise. Man bliver nødt til at sikre, at de institutionelle rammer og incitamentsstrukturerne kan bidrage til, at de fiskeripolitiske målsætninger bliver opfyldt, siger Jesper Raakjær.

Han peger på, at de mest effektive løsningsforslag for den fælles fiskeripolitik er:

  • En generel afvikling af strukturstøtten 
  • En ny tilgang til forvaltningen af flerartsfiskerier efter bundfisk 
  • Regionalisering af den fælles fiskeripolitik 
  • Uddelegering af forvaltningsansvar til fiskerne samt 
  • Markedsbaserede incitamentsstrukturer i fiskeriforvaltningen 

Samtidig er det vigtigt at holde Ministerrådet ude af den operationelle del af fiskeriforvaltningen for at forhindre, at der går storpolitik i implementeringen.

- Men de problemer og udfordringer, som EU’s fiskeripolitik står overfor, kan kun løses, hvis medlemslandene står sammen, og Ministerrådet beslutter at gennemføre de nødvendige tiltag. Der er ikke noget alternativ til den fælles fiskeripolitik, men det ville være hensigtsmæssigt, hvis man kunne skabe en slags øko-region-baserede fiskeripolitikker inden for en fælles overordnet ramme. I dag forsøger EU at forvalte stort set alle aspekter af bestand og fiskeri, selvom fiskerisektoren i EU er ekstremt fragmenteret og de øko-systemer, der er omfattet af reglerne er vidt forskellige. Og i sådan en sammenhæng giver en overordnet, fælles fiskeripolitik ikke megen mening, anfører professor Jesper Raakjær, der forsvarer sin doktorafhandling på Nordsøen Forskerpark i Hirtshals d. 12. maj.

Yderligere oplysninger 

Fakta om Jesper Raakjær 

  • Jesper Raakjær er opvokset i Hals, student fra Nørresundby Gymnasium og cand.merc i erhvervsudvikling fra Aalborg Universitet. Har tidligere ernæret sig som professionel fisker. I 1992 blev han Ph.d. på en afhandling om fiskerisektorens strukturproblemer i en socio-økonomisk belysning. Blev i 2008 professor på AAU, delvist finansieret af Det Obelske Familiefond. 
  • Han har rådgivet forskningsråd i bl.a. Chile, Norge, Sydafrika og EU og fungerer som reviewer for en række internationale videnskabelige tidsskrifter. Har gennem årene siddet i adskillige ekspertgrupper, offentligt nedsatte råd m.m. Fra 2001 til 2007 var han desuden bestyrelsesformand for sildevirksomheden P. Anthonisen A/S i Skagen og fra 2007 næstformand i Pelagic Skagen A/S. Fra 2008 formand for den pelagiske gruppe under Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening.
  • Jesper Raakjær er 47 år, gift og har to børn. Bor privat på Sønderskovvej 20C i Hals.

Fakta om afhandlingen og Innovative Fisheries Management på AAU

  • I foråret 2007 indledte Aalborg Universitet og forskningsinstituttet IFM i Hirtshals, der gennem mange år har beskæftiget sig med fiskeriforvaltning og kystsamfundsudvikling, et meget tæt samarbejde. Det fælles center for Innovative Fisheries Management (IFM) skal styrke forskningen i kystsamfundsudvikling og naturressourceforvaltning og sikre at fiskerifaglige kompetencer forbliver i Nordjylland, hvor fiskeriet og kystsamfundene har stor betydning. Indlejringen af IFM i AAU har også nydt stor støtte fra Det Obelske Familiefond, som sidste år gav en bevilling til et professorat til Jesper Raakjær. 
  • Jesper Raakjærs doktorforsvar afholdes den 12. maj, og det bliver første gang, at sådan en stor begivenhed afholdes på Nordsøen Forskerpark, hvor Jesper Raakjær har haft sit daglige virke siden 1991. Samarbejdet mellem IFM og AAU har generelt styrket den nordjyske forskning inden for et område, som har stor regional betydning, idet mere end 50 procent af al aktivitet i den danske fiskerisektor foregår i Region Nordjylland.
  • Afhandlingen indkredser og strukturerer den komplicerede problematik om den fælles fiskeripolitik gennem en sekvens af delanalyser ud fra forskellige policy-perspektiver og –dimensioner gennem flere perspektiver; et politisk perspektiv, et institutionelt forandringsperspektiv, et idéudviklingsperspektiv og et socio-økonomisk perspektiv. Formålet med analysen er at tilvejebringe en viden som kan bidrage til at forbedre beslutningsprocessen og effektiviteten i fiskeriforvaltningen både på EU-niveau og nationalt niveau i Danmark. Som kontrast til situationen i EU og Danmark inddrages erfaringer fra fiskeriforvaltningssystemer i en række udviklingslande i det sydlige Afrika samt Vietnam.