Fokus på Bangladesh

Studerende fra Aalborg Universitet sætter fokus på, hvordan IT-teknologi kan fremme og hjælpe til udvikling i Bangladesh, der regnes for at være et af verdens fattigste lande.

Lagt online: 25.02.2009

13 studerende fra Informationsvidenskab på AAU rejser frem til midten af marts på studietur til Bangladesh. Turen er en del af de studerendes uddannelse på 6. semester, og temaet er ICT (Information and Communication Technologies) for Development. Formålet med rejsen er bl.a. at få indblik i, hvorledes IKT/ICT kan fremme udvikling i et land, der udover at være et af verdens fattigste, også er et land i stærk forandring. Det er en studierejse med fokus på, hvordan teknologi i rette mængder og med den rigtige tilgang kan fremskynde og hjælpe til udvikling.

Turen vil også være et fremmende led i det i det samarbejde, der er mellem Region Nordjylland og Bangladesh. Det består dels af et samarbejde mellem AAU og Asian University for Women, og dels mellem de Nordjyske IT-virksomheder, der arbejder sammen med, eller som har, afdelinger i Bangladesh. Der foregår bl.a. en del outsourcings-opgaver mellem Nordjylland og Bangladesh.

Programmet indeholder også besøg på BUET University i Dhaka samt Asian University for Women (AUW). De studerende vil også besøge den Danske Ambassade i Dhaka og flere IT-virksomheder. Et af de firmaer, som er på programmet, er Grameen Phone, der giver mikrolån til fattige kvinder til hjælp til opstart af forretning, hvormed kvinderne bliver i stand til at forsørge sig selv og familien.

AUW er et nystartet Universitet forbeholdt fattige og marginaliserede kvinder i den sydøstasiatiske region. Universitetet er ligger i Chittagong, Bangladesh. Formålet med AUW er at uddanne kvinder, som kan være med til at forme en bæredygtig fremtid for regionen. Der satses på uddannelse inden for IT; organisation og ledelse; uddannelse og udviklingsstudier.
De studerende fra AAU skal afholde workshops med studerende fra AUW, ligesom de, udstyret med kameraer, båndoptagere mv., skal ud i lokalsamfundene, på skoler og virksomheder og snakke med folk om, hvordan de ser på informations- og kommunikationsteknologi.

Når de studerende er tilbage på AAU medio marts, vil de lave oplæg, der skal præsenteres ved Seminaret; ”ICT for development and female Leadership” d. 26. marts i Utzon Center i Aalborg. Her vil flere centrale organisationer samt enkeltpersoner deltage, bl.a. Lone Dybkjær, der ved samme lejlighed udnævnes til adjungeret professor ved AAU for sit store engagement omkring ”female leadership” og arbejdet med at etablere Asian University for Women.

Det er de studerende, med hjælp fra underviserne, der har planlagt turen. De studerende har bl.a. undervist og søgt fonde, for at turen medfinansieret. Underviserne, Lektor Marianne Georgsen samt professor Lone Dirckinck-Holmfeld, deltager også i turen.

De studerende vil gerne tilbyde interesserede medier at lave reportager eller lign. fra studieturen.

Kontakt