Konferencen bliver holdt i Tallinn i Estland, og den er arrangeret af Aalborg Universitet i samarbejde med det Estiske Institut for Sundhedsudvikling, Øresund Food Network og det sundheds-fremmende Nordbalt-program under Nordisk Ministerråd. Det nordisk-baltiske samarbejde giver en unik mulighed for at udveksle erfaringer om mad på arbejdspladser på tværs af grænserne, og i den sammenhæng er lande i Norden klare forbilleder.
- For 10 år siden blev mad til medarbejderne betragtet som et rent drifts-anliggende, som man kunne sætte ”nogen” til at sørge for. Nu er det i nogle typer virksomheder blevet et strategisk anliggende, som direktionen går op i. Sverige og Danmark har førertrøjen på, og vi håber, at gode nordiske vaner med fokus på sunde medarbejdere og sund mad kan sprede sig østpå, forklarer professor Bent Egberg Mikkelsen fra Aalborg Universitets Institut for Samfundsudvikling og Planlægning.
Sund branding
Firmabetalte frugt-ordninger og lignende tiltag er efter hans mening gode eksempler på, at virksomhederne kan gavne folkesundheden og egne interesser på samme tid. Sunde medarbejdere er gode medarbejdere, og samtidig er madordningerne med til at pleje firmaernes image.
- Vi oplever i øjeblikket en stærkt stigende interesse for emnet, fordi arbejdsgiverne bruger mad og måltidspolitik og sund mad i kantinen som en form for branding. De sender et signal om, at de ikke er som alle andre, og de bruger det både til rekruttering og til fastholdelse af medarbejdere, siger Bent Egberg Mikkelsen.
Social slagside
Indtil videre er det dog især teknologifirmaer, banker, forsikringsselskaber og andre vidensbaserede virksomheder, som sætter kosten højt på personaleafdelingernes prioriteringsliste. Derfor bliver en af udfordringerne at få de gode eksempler til at sprede sig til brancher med anderledes traditioner.
- Det er fint, at vidensvirksomhederne gør en stor indsats og er meget motiverede. Men hvis der skal være social balance, skal vi have andre typer arbejdspladser med, og der kan det offentlige hjælpe tingene i gang med særlige udviklingspuljer. Samtidig kan vi som forskere producere viden om, hvad der gør en forskel, og demonstrere fornuftige løsninger, som også kan bruges af medarbejdere, der er på farten eller har skæve arbejdstider, fortæller Bent Egberg Mikkelsen.
En del af forskerne gransker konsekvenserne af, at arbejdspladserne begynder at involvere sig i noget, som traditionelt har været et individuelt anliggende. Selv om det sker med de bedste intentioner, er det vigtigt at forstå medarbejdernes reaktioner og forbehold.
- Det er ikke uproblematisk, når virksomheder krydser grænsen mellem arbejdsliv og privatliv. Så det er et forskningsbehov at afdække, hvad virksomhederne kan gøre, og hvordan de kan gøre det på en ordentlig måde, mener Bent Egberg Mikkelsen.
Alle de nordiske og baltiske lande er repræsenteret på konferencen, som derfor også kommer vidt omkring med bidrag fra Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Estland Litauen og Letland. Desuden giver konferencens hovedtaler, den amerikanske professor Glorian Sorensen fra Harvard School of Public Health, et bud på om de sunde madinitiativer på arbejdspladserne rent faktisk kan måles på individets sundhed.
Konferencen fortsætter til og med fredag.
Yderligere oplysninger og kontakt
- Læs mere om konferencen
- Professor Bent Egberg Mikkelsen, Researchgroup for Nutrition & Sustainability in Novel Foodscapes, AAU, tlf. 9940 2556, mobil 2538 4366
- Projektmedarbejder Mia Brandhøj, Researchgroup for Nutrition & Sustainability in Novel Foodscapes, mobil 22 67 21 61
- Projektleder Mie Bendtsen, Øresund Food Network, mobil 2875 4092
- Videnskabsjournalist Carsten Nielsen, Aalborg Universitet, mobil 2340 6554