Et gruppearbejde lod de 79 deltagere sætte ord på, hvorfor test af brugervenlighed ikke er en selvfølge, når der laves nye hjemmesider, computer-programmer og mobiltelefoner i deres organisationer. Langt over halvdelen pegede på ressource-mangel som den vigtigste årsag. En anden topscorer-begrundelse var, at virksomhederne og myndighederne ikke selv har kompetencerne til at teste brugervenlighed eller "usability", som det hedder på it-fagsprog.
- Det ligner de resultater, vi tidligere har fået i en større undersøgelse af nordjyske virksomheders usability-arbejde. Den lagde samtidig en stor del af ansvaret for de manglende brugervenligheds-undersøgelser på udviklernes indstilling. En del af dem kan ikke se behovet for at prøve deres arbejde af på brugerne. De mener, at det er tidsspilde, fordi de i forvejen godt selv véd, hvordan tingene bør være, fortæller datalogi-professor Jan Stage fra Aalborg Universitet.
Som regel kan skråsikkerheden dog pilles af udviklerne ved at lade dem kigge med, når almindelige brugere sættes til at afprøve deres løsninger, forklarede han på konferencen.
- Vi har prøvet at lave usability-tests, hvor den første reaktion fra udviklerne var måben over, hvor dumme brugere vi havde været i stand til at opstøve. Men når 5-6 brugere i træk er gået i stå præcis de samme steder i deres systemer, begynder de at se behovet for, at vi snakker sammen, sagde Jan Stage.
Gode råd til gør-det-selv
Sammen med universitets-kollegerne Lars Bo Larsen og Mikael Skov, som er eksperter i metoder til at teste brugervenlighed, prøvede Jan Stage at overbevise konference-deltagerne om, at der er sund fornuft og god økonomi i at få bruger-fjendske uhensigtsmæssigheder luget ud så tidligt som muligt i udviklingsprocessen. Samme budskab kom fra User Experience Designer Rune Thaarup Høegh, som arbejder med brugervenlighed i elektronik-virksomheden ETI A/S, og som sideløbende er i gang med et ph.d. forskningsprojekt om emnet i samarbejde med virksomheden og Aalborg Universitet.
- Brugervenlighed er gået fra at være græsrodsarbejde til at være en integreret del af udviklingsprocessen i ETI. Det er blevet noget, virksomheden slår på overfor kunderne, og som kunderne også selv peger på, når de skal begrunde deres valg af leverandør. Men sådan har det ikke altid været, fortalte Rune Thaarup Høegh.
Tværtimod har brugervenligheds-eksperterne gennem de seneste 6-7 år brugt meget tid på at overbevise deres udviklende kolleger og ledelsen om vigtigheden af gode brugergrænseflader, og om at bruger-problemer og regulære software-fejl bør tages lige alvorligt. Men Rune Thaarup Høegh og usability-kollegerne har også selv flyttet sig i en mere pragmatisk retning, og det afspejlede sig i de råd, han gav til deltagerne på brugervenligheds-konferencen.
- For eksempel skal man lade være med at bruge tid på at overbevise de mest genstridige samarbejdspartnere. Det er bedre at bruge energien på områder, hvor der er større chance for at komme igennem med budskabet. I stedet for at insistere på en akademisk afdækning af samtlige 100 brugervenligheds-problemer i et produkt, stiller vi os i dag også tilfredse med at finde de 10 værste, når bare der så bliver gjort noget ved dem. Så et god råd er at gå efter de lavest hængende frugter, og dem er der mange af i starten, fortalte Rune Thaarup Høegh.
Han anbefalede samtidig en metode, hvor udviklerne med jævne mellemrum prøver at være almindelig bruger af deres egne løsninger i en time eller en dag.
- Hvis man for eksempel som bruger skal slette 4.000 poster i et system, så finder man hurtigt ud af, at man ikke hver eneste gang har brug for at blive spurgt, om man nu også er sikker på, at man vil slette, forklarede Rune Thaarup Høegh med smilende overbevisning på konferencen, som var arrangeret af teknologi-netværket Mobile Systems og Aalborg Universitet.
Brugervenlighed gavner rejse-omsætning
Et helt konkret eksempel på at forbedringer af brugervenligheden kan gavne omsætningen blev leveret af e-handels eksperten Benjamin Gundgaard fra konsulentfirmaet CustomerSense. Senest har CustomerSense været med til at optimere brugervenligheden i rejsekoncernen TUI Nordics bookingsystem på nettet, som omfatter danske StarTour. Benjamin Gundgaard forklarede skridt for skridt de forbedringer, der blev foretaget på hjemmesiden, og hvordan ændringerne ifølge rejseselskabet selv har resulteret i en målbart øget omsætning.
Yderligere oplysninger
- Professor Jan Stage, Aalborg Universitet, tlf. 9940 8914
- Lektor Lars Bo Larsen, Aalborg Universitet, tlf. 9940 8635, mobil 2217 3633
- Lektor Mikael Skov, Aalborg Universitet, tlf. 9940 8922
