Sociolog Lotte Bloksgaard har undersøgt individuelle forhandlinger af løn og barselsorlov på tre store, private virksomheder - IKEA, Telia samt en anonym, dansk detailhandelskæde. Undersøgelsen viser, at køn i høj grad har betydning i arbejdslivet. Eksempelvis behøver kvinder ikke at forhandle barselsorlov – den får de automatisk. Mænd derimod skal forhandle barselsorlov med deres mellemleder, hvilket ofte resulterer i, at manden tilpasser orloven til arbejdspladsen og tager orlov ud fra, hvordan det passer bedst ind i arbejdsfordelingen og -presset.
Flere mænd undlader at benytte alle de ugers barsel, som de har ret til, og nogle mænd undlader helt at tage barselsorlov. Undersøgelsen påpeger, at forklaringen både kan findes i virksomhedskulturen, samfundet og mændene selv. I udgangspunktet er de mandlige medarbejdere og ledere åbne over for at gå på barsel. Men når mændene i forhandlingen om barsel føler, at de bliver sat over for valget mellem arbejde og familie, så føler de sig ofte mest forpligtet over for arbejdspladsen.
En væsentlig faktor i denne problematik er de traditionelle forestillinger om køn og forældreskab, hvor maskulinitet i særlig høj grad forbindes med deltagelse i arbejdslivet, herunder tilstedeværelse på arbejdspladsen, lang arbejdstid og fleksibilitet. Mens femininitet forbindes med familielivet, herunder omsorg for børn. Det forventes, at mænd prioriterer arbejdet højest, og kvinder prioriterer og varetager familieforpligtelser.
Disse opfattelser af kvinder og mænd som arbejdstagere og forældre er samtidig medvirkende til, at kvindelige medarbejdere oftere støder på vanskeligheder ved lønforhandling, avancement og andre former for belønning i arbejdslivet. Dét, at kvinder forbindes med forældreskab, gøres til en karrieremæssig ulempe, mens dette ikke er tilfælde ved mænd. Omvendt er mænd – som sagt – dårligere stillede end kvinder, når det gælder om at prioritere familielivet, eksempelvis tage barselsorlov. Her viser undersøgelsen, at de gældende orlovsregler på den enkelte virksomhed er medvirkende til at påvirke både normen for og mænds faktiske brug af orlov. Dette viser, at mænds brug af orlov kan påvirkes strukturelt, og taler derfor for lovgivningsmæssigt at sikre mænd selvstændige og fleksible orlovsrettigheder.
Undersøgelsen viser også, at selvom virksomhederne i varierende grad har indført familievenlige tiltag, så kan disse være svære at gennemføre i praksis. En virksomhed med en formaliseret familievenlig personalepolitik giver ikke nødvendigvis mere plads til forhandling af individuelle familiebehov for medarbejderne, end en virksomhed uden en eksplicit politik på området. Dette skyldes, at de familievenlige tiltag ofte er i modstrid med de krav der gøres gældende i det moderne arbejdsliv.
Yderligere oplysninger
- Lotte Bloksgaard, sociolog, ph.d., ansat ved FREIA – Center for Kønsforskning ved Aalborg Universitet, tlf. 9940 8398, lblo@ihis.aau.dk
- Download ph.d.-afhandlingen: Arbejdsliv, forældreskab og køn – forhandlinger af løn og barsel i tre moderne virksomheder